C.F.F. Stanley
Rom
Bertel Thorvaldsen
Montenero
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af dokumentet.
Stanley’s health is tolerable. Anna Maria Uhden is also well, as is Thorvaldsen’s dog. Stanley emphasizes that he did not mention Gotskalk Thorvaldsen’s admission to Vartov in his last letter in order to be thanked by Thorvaldsen. Caspar Bartholin has returned from Naples and wants like to meet Thorvaldsen.
Near the Spanish Steps the authorities have removed about 150 prostitutes and their pimps. Also the prostitutes in the house opposite Casa Buti have been arrested.
Anna Maria Uhden asks Thorvaldsen to buy some goatskin for shoes. She is displeased that she has not heard from him.
In Thorvaldsen’s studio the carving of the bust of Jupiter Otricoli has not yet been started. The bust of Jacqueline Schubart, A220, has been carved; on Monday the carving of the bust of Caroline von Humboldt will begin. Venus, cf. A12, and the head of Bacchus, cf. A2, have been rasped off and are waiting for Thorvaldsen.
Rom den 7 September 1805
Ven!
Du faaer kun nogle faae Ord i Dag blodt for at lade Dig vide jeg endnu er vel, paa det ner at jeg een Natt mig uafvidende har saavet med nogle aabne Vinduer som har tiltrukket mig en slem Hoste, lidt stiv Hals, og lidt und i nogle lemmer, dette er dog nu nesten alt forbiI igjen, ligeledes er Sengiora Anna MariaII igjen i Høyeste Velgaaende, Hun er formodenlig som alle andre kun lidet fornøget med mig da jeg saa sielden kommer til Hinde, jeg er et underligt Menneske, men jeg kan ej endre mig, maaske den mig af et Fruentimmer spilte stregIII, som dog vel er fordeelagtig for mig, har giordt at jeg har kun meget lidet tilovers for Kiønnet, Din HundIV er i lige maade saare vel, men plagtes af en saan hoben Lopper hvorforre jeg har korertV den i gaaer, med alt det et Utaknemmeligt Best. hun stiæler som en Ravn, iForgaaer aftes medens jeg vil tende min Lampe stiæler hun min FritadeVI som De havde brungen mig til Aftens Mad. Ej skrev jeg dig til om Skiøttes BrevVII eller Din og Din Faders Mening, eller Fornøgelse ved Tingen for at hente Din TakVIII, imellem sande Venner hører alt Tak op, at gjøre samme Skjel igienIX er vor maner at Takke, og jeg er fuldkommen Overbevist om Du gjorte det samme for mig i et lignende Tilfælde[.] i Dag skal begge Brevene blive afsænte til Fædrene Landet, jeg haaber Du i Da har paa mine Vegne Gratuleert Hindes Naade Baronesse SchubartX. I Dit VergstedXI staaer alting Vel, nu min Gode Alberto venter jeg med Længsel neste Post vor det belaavede lange Brev fra Dig skal komme jeg havde ventet et i gaaer men Prosit di MalseitXII der kom ingen, lev nu saa vel hilds alle paa Monte NeroXIII fra Din
hengivne Ven
C F Stanley
P.S. BartolinXIV er kommet fra Napel og Ønsker at see og Tale Dig forinden han rejser fra Rom, hvilket han meener vil skee om 14 Dage eller høyst 3 Uger – Nu har jeg fattige Peer ErigsenXV, udlaant til andre fattige dittoer 37 Piastre men det bliver mellem os. Da Du formodenlig afrejser fra Monte Nero forinden Neste Post saa vil jeg ej tilskrive Dig meere forinden jeg faaer Brev – Vale –
PerukinoXVI
med egen pote
Jeg troer ej at have skreven dig det store Nydt som er skeet her siden din afrejse, tvende Personer er i et Hore Huus paa den Spanske PladsXVII bleven intagen med Magt, og Berøvet vad de havde hos dem derpaa udjaget, herover besverer disse sig hos den Spanske MenisterXVIII, hvilken sænder Bud til GuvernementetXIX om at aretere og straffe de tvende Damer med deres hielpere, men Guvernementet gav det i mine Tanker meget rigtige og brave Svar, at de ej vilde Aretere 2de men naaer han vilde Ophæve disses frihed med at beboe hans Tiretorium, saa vilde de renske det heele Gebet, Svaret var fra Menisterens side, ja, og i den Første Nadt bortog man af Damer paa den Spanske Plads og dens Omegne 150. hvormange man siden har giort den Ære at forskaffe frie VærelserXX ved jeg ikke, for de Stakkels Pige Børn giør det mig nesten en smule UndXXI, DamXXII siger han er bleven Enke Mand ved denne Lejlighed, men det hovet Gode bestaaer deri, at man ej har indskrænket sig til et Kiøn men medtaget en heel deel smukke Mands Personer, saasom RufianerXXIII og andre medhielpere, af hvilke endeel, alt baglæng sidendes paa EselXXIV haver maattet, maaske imod deres Vilje vist deres Nøgne Røgge for Puplikum, og da Fluerne ere meget slemme i denne tid saa havde enhvær en GeleiderXXV som imellem stunder afviftede disse ubehagelige Giester fra hine velmeriterte Herrers Bukkebene, hvorpaa enhver blev forsiunet med en Orden og tren for en deel Aaer i Pavelig tieneste til SchiøsXXVI men saasom Papa ingen skibe har, saa vandre disse nu i Companie med flere snart i dette Qvarter, snart i hint af Staden, for dog ogsaa til Lans at kunde stifte nogen nytte, med Damerne forholder det sig en lidt anderledens, man siger nemlig at alle Fremmede faar et Fridt Pas og GeledeXXVII over Grenserne[,] de Romerske derimod, lader man til Tidsfordriv more sig med lidt Haandarbejde, i et stord Offentligt Huus, mig ubekjend vor det er, angaaendes Damerne vores GjenboereXXVIII, da vare de nok ikke meget for at intrede i denne Velmente Anstald man har saa smodt[?] fløttet paa Dem, saa vi have ikke meere den morskab at kunde see Signiore Rossa GicomferendeXXIX med Capelli de Frena. – ma Basta dette Brev eller miskmask blev med alt dette meer en jeg havde ventet, naar man først begynder at sludre med en Ven saa staaer pennen lige saa lidet stille for mig som Munden paa A: M:XXX
Marocino ponsoXXXI per fa SkarpeXXXII, nu var jeg hos Sengiore Anna Maria hvor jeg skrev dette ovenstaaende understrøgne, som Du vel neppe kan læse, derfor vil jeg søge at skrive det bedre endnu engang
Marochino ponso per far Skarpe, dette har hun bedet mig om [at] sige Dig Du vilde have den Godhed at kiøbe for Hinde i Livorno eller vor det faaes der omkring, glem nu endelig ej dette paa det jeg ej skal blive indlemmet med i Dine Forbrydelser, hun er ellers, hvortil [hun] vel ogsaa kan have en smule Aaersag, ej saa ganske fornøget med at Du ej Svarte Hinde paa Hindes sidste BrevXXXIII, Hun har beet mig melde Dig at hun er frisk hvilket sidste jeg alt har giord, som jeg ogsaa sagde Hinde Da jeg branXXXIV Hinde dette Brev for at Skrive paa denne side til Dig, men hvilket hun paa ingen maade hvilde, af oven andførte Aarsag, imidlertid Hildser Hun Dig samt alle her i HusetXXXV paa det Venskabeligste haabendes at faa Dem at see efter Løfte den 17 eler 18tendeXXXVI NB denne Maaned i Rom, ancora lev Vel og dermed Stop min Mand ––––
Ennu har din SvenXXXVII
ej faaet fat paa Jupiter
HovedetXXXVIII, i Dag er Madam
SchubartXXXIX og udslaget, paa Mandag
begyndes paa Madam HumboltXL[,]
VenusXLI er nu ganske afraspetXLII og
noget af Hovedet paa BachusXLIII[,]
snart Venter disse paa Din
Poliser[i]ngXLIV
Rome, September 7th 1805
Friend,
You will only get a few words today just to let you know that I am still well except that one noght without knowing it I have slept with open windows, which has given me a bad cough, a somewhat stiff throat and a little pain in some limbs, but this is almost all gone again. Signora Anna Maria is also again in excellent health, like all others she is probably little satisfied with me as I seldom come to see her. I am a strange person, but I cannot change, perhaps the trick played me by a woman, which I think is to my advantage, has had the effect that I do not care much for that sex. Your dog is equally very well, but was tormented by a lot of fleas for which I treated her yesterday; but she is after all an ungrateful beast. She steals like a magpie, the evening the day before yesterday while I am about to light my lamp she steals my Fritade which they had brought me for supper. I did not write to you about Schiøtt’s letter or your and your father’s opinion or pleasure about the matter to get your thanks. Between true friends there is no thanking, to do the same service is our way of thanking, and I am convinced that you would do the same for me in a similar case. Today both letters will be sent to our native country. I hope you have congratulated her ladyship baroness Schubart. All is well in your studio, now my good Alberto I expect eagerly the next post where the promised long letter from you will arrive. I had expected one yesterday but well Prosit di Malseit nothing came. Now all the best, regards to everybody on Montenero from
yours ever
C F Stanley
P.S. Bartolin has come from Naples and wishes to see you and talk to you before he leaves Rome, which he thinks he will do in a fortnight or 3 weeks at the most – Now poor Peer Eriksen I have lent other poor dittos 37 Piastre but this is to go no further. As you will probably leave Montenero before next post I shall not write more un til I receive a letter – Vale
Perukina
With her own paw.
I do not think I have written the great new which has happened here since your departure. Two persons have been seized by force in a whorehouse on the Spanish square and deprived of what they had on them and then expelled. At this these two complain to the Spanish ambassador, who sends a message to the Guvernement to arrest and punsh the two women with their accomplices, but, in my opinion, the Guvernement gave the proper and good answer that they would not arrest two but if he would abolish their freedom to occupy his territory then they would clean the whole territory. The answer was on the ambassador’s part yes and during the first night 150 women were removed from the Spanish square. How many had the honour to get free rooms since then I do not know, I feel almost sorry for the poor girls. Dam says that he has become a widower on this occasion. But the main good thing lies in the fact that they have not limited themselves to one sex but included a great deal of beautiful menfolk such as pimps and other assistants a great part of which sitting backwards on a donkey have had to show their naked backs to the public perhaps against their will, and as the flies are rather bad these days everybody had a companion who now and then fanned away these unpleasant guests from the trouser legs of these men of merit, after which each was given an order and for some years entered into Papal duties at sea. But as Papa has no ships then they now go in company with several now in this quarter, now in that of the city in order to be of use also by land. It is another matter with the women, for it is said that all foreigners get a free passport and escort across the borders; whereas The Romans to pas the time can enjoy themselves with a little needlework in a large public house, I do not know where it is. As regards the women our opposite neighbours they were not keen on entering this well intentioned establishment. They have been removed so we have no longer the entertainment of seeing Signora Rossa Gicomferende with Capelli de Frena. – ma Basta this letter or mishmask with all this became more than I had expected, once you begin to chat with a friend then the pen is as silent to me as the mouth of A:M.:
Marochino ponso per fa Skarpe, now I was at Seniora Anna Maria’s where I wrote down this above written underlined, which I think you can hardly read, so I shall try to write it more clearly once more.
Marochino ponso per far Skarpe, this she has asked me to tell you to be so kind as to buy for her in Leghorn or where you can get it around this place, do not forget this so that I shall not be included in your crimes, besides she is not very pleased that you did not answer her last letter, for which she may have some reason. She has asked me to inform you that she is fit, which I have done already, as I also told her as I brought her this letter to write to you on this page, but which she did not want to at all for the reason mentioned above, however she sends you her regards as well as all in this house and hopes to see you as you have promised the 17th or the 18th. NB this month in Rome, ancora all the best and with this stop my man ––––
––––
Your assistant has
not got hold of Jupiter’s
head yet, today Madam
Schubart is also ready, on Monday
they will start on Madam Humbolt, Venus has now been completely smoothed out and
some of the head of Bachus,
soon these will wait for your
polishing
[Translated by Karen Husum]
Dette er det sidste brev i korrespondancen mellem Thorvaldsen og Stanley.
Brevet er skrevet med latinske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
|
|
Jacqueline Schubart, august 1805 - marts 1806, inv.nr. A220 |
|
|
Venus med æblet, 1813 - maj 1816, inv.nr. A12 |
|
|
Bacchus, december 1804, inv.nr. A2 |
Last updated 09.12.2019
Stanleys meddelelser om sin helbredstilstand skyldes, at han siden sin ankomst til Italien var alvorlig ramt af en gigtsygdom, som i perioder gjorde ham sengeliggende. Under sit ophold ved kurbadene på øen Ischia ud for Napoli i sommeren 1804 fik han det dog så meget bedre, at han kunne drage videre mod Rom, som han ankom til 9.1.1805.
Det blev dog “alt forbi” for Stanley godt to måneder efter dette brevs afsendelse, da et pludseligt udbrud af sygdommen slog ham ihjel 18.11.1805.
Thorvaldsens kæreste Anna Maria Uhden, der havde været syg, som det fremgår af hendes eget brev af 30.8.1805 og af Stanley forrige brev af samme dato.
Stanley hentyder sandsynligvis til sin forlovede, den p.t. uidentificerede A. Boltt i København. Hun skrev til ham 4.2(?).1805, hvor hun opsagde forlovelsen.
Boltts brev findes i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º.
Thorvaldsens hund Perucca/Perukina, som Stanley havde underholdt med i sine tidligere breve.
Dvs. kureret.
Dvs. en omelet, jf. det italienske fritatta.
Som det ses, fik Stanley maden bragt, sandsynligvis af værtsfamilien Buti i hans og Thorvaldsens fælles hjem Casa Buti.
Borgmester i København Balthasar Schiøtts brev af 1.6.1805 til Stanley, som denne havde videresendt til Thorvaldsen på Montenero og bedt ham sende tilbage igen, se Stanleys breve af 24.8.1805 og 30.8.1805.
Brevet handlede om Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov 1805.
I et nu ukendt brev af primo september sendte Thorvaldsen altså brevet tilbage til Stanley i Rom, så Stanley kunne besvare det, som han nedenfor nævner, at han vil gøre.
Thorvaldsen havde i første omgang ikke udtalt sig om sin eller sin faders mening om faderens anbringelse på Vartov, og Stanley bad da om en kommentar i brev af 30.8.1805.
Thorvaldsens indledende tavshed skyldtes sandsynligvis, at hans far blev meget vred over anbringelsen på Vartov, se mere herom i Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov 1805.
Som det fremgår her, reagerede Thorvaldsen altså nu med tak, hvilket Thiele II, p. 34-35 ikke var opmærksom på.
At gøre samme skel vil sige at gøre det samme, at gøre gengæld, se betydning 4.3. af skel i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Jacqueline Schubart, som havde fødselsdag den 10. september og ikke “i Da”, dvs. 7.9., som Stanley fejlagtigt antager.
Thorvaldsen befandt sig på familien Schubarts landsted Montenero i Toscana.
Se evt. oversigten over Thorvaldsens værksteder.
Dvs. det tyske udtryk Prosit die Mahlzeit eller Prost Mahlzeit – en ironisk ment lykønskning.
Dvs. familien Schubarts landsted Montenero i Toscana.
Dvs. den danske jurist Casper Bartholin, der ikke kom af sted fra Rom, da han døde dér 3 uger senere.
Fattig Per Eriksen er et fast udtryk for en meget fattig og ynkelig person, se betydning 1.2 af Peter i Ordbog over det danske sprog.
Som det fremgår af det følgende, lånte Stanley – på Thorvaldsens vegne – penge til trængende danskere, mens billedhuggeren var bortrejst, se fx brev af 24.8.1805. Stanley bestyrede åbenbart pengene under billedhuggerens fravær fra Rom; han udbetalte også lønninger til medarbejderne i Thorvaldsens værksted, se brev af 30.8.1805 fra Stanley.
Thorvaldsens hund Perukina, nævnt ovenfor.
Hundens “signatur” er skrevet med rystede bogstaver. Selvom Stanley ofte skrev om Thorvaldsens hund, kunne de rystede bogstaver også være en mulig selvironisk og svagt galgenhumoristisk kommentar til Stanleys egen håndskrift, som han fandt “slet”, når han skrev med latinske bogstaver, som han har gjort her, og som han var nødt til at benytte, når han var særlig angrebet af sin gigtsygdom.
Se mere om sammenhængen mellem Stanleys sygdom og hans håndskrift i Et venskab set gennem skriftbilleder.
Piazza di Spagna havde dengang og senere i 1800-tallet ry som de prostitueredes tilholdssted. Forfatteren F.C. Hillerup beskriver pladsen i sin rejseskildring Italica eller Mindeblomster fra mit Ophold i Italien, København 1829, vol. 2, p. 94:
“Om Aftenen treffer man her [dvs. på pladsen] ogsaa paa et Slags Folk, der paa en hemmelighedsfuld Maade spørge de forbigaaende, om man ikke trænger til visse Fornødenheder, som de fleste vel kunne undvære, men dog ingenlunde forsmaae, saafremt Taushedens Slør kan udbredes derover.”
At prostitutionen udfoldede sig på Piazza di Spagna hænger muligvis sammen med, at området omkring pladsen blev kaldt fremmedkvarteret, fordi de fleste udlændinge, der slog sig ned i Rom, boede her – bl.a. også Thorvaldsen i Casa Buti i Via Sistina.
Det er i øvrigt ikke uden historisk ironi, at man i 1857 på Piazza di Spagna – lige ud for den spanske ambassade, der omtales nedenfor – rejste et (forunderligt) søjleformet monument, der skal repræsentere jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Pavestaten havde tre år tidligere knæsat dogmet herom.
Dvs. den spanske ambassadør. En del af Piazza di Spagna nedenfor Den spanske trappe blev regnet for spansk territorium pga. den spanske ambassades beliggenhed i den sydlige ende af pladsen. Det må have været derfor, at de to uheldige bordelgæster havde klaget til den spanske ambassadør.
Området omkring Den spanske trappe i Rom var i øvrigt både spansk og fransk territorium. Klosterkirken ved trappens top Trinità dei Monti hørte under en fransk munkeorden, og klosterets område blev opfattet som fransk territorium.
Se bl.a. Christian Elling: Rom. Arkitekturens Liv fra Bernini til Thorvaldsen, København 1956, p. 293.
Dvs. de pavelige eller kirkestatslige myndigheder i Rom, som det fremgår af det følgende.
Stanley må med udtrykket “forskaffe frie værelser” mene, at de prostituerede blev fængslet.
Dvs. ondt.
Den danske arkitekt Niels Dam.
Det var øjensynlig ikke usædvanligt blandt danske Rom-farere regelmæssigt at frekventere de prostituerede på Piazza di Spagna.
Dvs. det italienske ruffiano, alfons. Stanley spiller antagelig også på det lydligt beslægtede ord ruffer på dansk, se Ordbog over det danske Sprog.
At ride baglæns på et æsel er en praksis, der tilsyneladende har været benyttet i mange sammenhænge som fx for mænd, der var ofre for vold i hjemmet, som ydmygelse for utro ægtefolk, for fredløses udstødelse fra en by m.m.
Stanley refererer her til, at de nævnte mandlige prostituerede og alfonser faktisk blev ført bort siddende baglæns på æsler. I dette tilfælde må den bizarre ridetur vel have været tænkt som en art offentlig gabestok.
Se evt. Bartolomeo Pinellis tegning Karneval i Napoli, D1007, der muligvis har en forbindelse til denne brug af æsler.
Dvs. en ledsager, se Ordbog over det danske Sprog, hvor udtrykket dog siges at blive brugt om andet end personer.
Dvs. “til søs”.
Dvs. gelejde. Som ovenfor kan det betyde en ledsager, eller også i mere overført betydning en sikkerhed for at man forbliver uskadt, ugeneret, se Ordbog over det danske Sprog.
Der kendes ikke noget til disse interessante genboere over for Casa Buti i Via Sistina, men de var tydeligvis prostituerede.
Iflg. Friedrich Noack: ‘Casa Buti in Rom’, i: Westermanns illustrierte Deutsche Monatshefte für das gesamte geistige Leben der Gegenwart, vol. 45, Braunschweig 1901, p. 789 var husrækken over for Casa Buti i 1901 den samme som på Thorvaldsens tid.
Stanley spiller måske på det italienske circonferenza, omkreds? I så fald skal navnet på denne genbo oversættes til “rød omkreds”?
Den anden betegnelse, Capelli de Frena kunne oversættes som “hår-bremser” – måske har det været øgenavnet på en af Rossa Gicomferendes kunder, eller måske betegner det hendes frisure – tøjle-hår, bidsel-hår?
Noget kunne tyde på, at Stanleys og Thorvaldsens voyeur-aktiviteter har givet anledning til nogle humoristisk-vulgære kælenavne til aktørerne i de optrin, de kunne se udspille sig på den anden side af gaden fra Casa Buti.
Dvs. Anna Maria Uhden, Thorvaldsens kæreste.
Dvs. marocchino, en særlig fin type gedeskind, blødt, indfarvet og en anelse rynket.
Og ponsò betyder rød farve, skarlagenrød, valmuerød.
Thorvaldsen var allerede blevet bedt om at hjembringe det røde skind året før gennem brev af 13.7.1804 fra J.L. Lund, men han har tilsyneladende ikke efterkommet ønsket, siden det gentages her. Det fremgår af det følgende, at skindet skulle bruges til sko.
I et tidligere brev af 30.8.1805 beder Anna Maria Thorvaldsen om at bringe hende en “engelsk saks”.
Dvs. sko.
Sandsynligvis brev af 30.8.1805.
Dvs. bragte.
Dvs. alle beboere i Casa Buti.
Thorvaldsen ankom først til Rom 21.9.1805.
Se evt. oversigten over Thorvaldsens assistenter.
Thorvaldsens marmorkopi af Jupiter Otricoli i museo Pio Clemente i Vatikanet. Jupiter-hovedet var en del af Ropps bestilling 1804-05.
Thorvaldsens marmorbuste af Jacqueline Schubart, A220.
Marmorhugningen af denne buste og Herman Schubarts, A219, påbegyndtes i august 1805, men de var først helt færdige året efter, hvilket Thorvaldsen meddelte i brev af 8.8.1806.
Når Stanley skriver, at busten af baronessen “er udslaget”, må han mene, at marmorhuggeren var færdig med sit arbejde, og at busten kun ventede på Thorvaldsens sidste bearbejdning af værket.
Se betydning 3 af verbet udslå i Ordbog over det danske Sprog: at komme til syne, at træde frem indefra.
Thorvaldsens buste af Caroline von Humboldt, som formodentlig blev modelleret i forsommeren 1805, marmoreksemplaret blev hugget i efteråret 1805, som det fremgår af dette tekststed.
Originalmodellen er ikke bevaret, og marmoreksemplaret befandt sig indtil 1945 på Schloss Tegel ved Berlin, men er i dag forsvundet.
Der er tale om den tidlige version af Thorvaldsens Venus, der bortset fra den mindre størrelse er identisk med versionen fra 1813-16, A12.
Venus blev udført som en del af grevinde Vorontsovas bestilling 1804. Den tyske forfatter August Wilhelm von Schlegel så Vorontsovas Venus i værkstedet i løbet af sommeren 1805 sammen med tre andre statuer fra samme bestilling.
Der er sandsynligvis ikke tale om den samme udgave af Venus, som blev bestilt af Theodor von der Ropp i 1805, da Thorvaldsen først synes at have modtaget bestillingen på statuen i løbet af efteråret 1805, se Ropps bestilling 1804-05.
Dvs. udglattet, jævnet, se afraspe i Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsens statue Bacchus, jf. A2, udført som en del af grevinde Vorontsovas bestilling 1804.
Dvs. polering.
Dette brevsted dokumenterer, hvordan Thorvaldsen arbejdede i sit værksted: Han lagde selv sidste hånd på sine værker.
Se også Thorvaldsens værkstedspraksis.