28.12.1804

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Pisa

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Schubart and his wife have moved from Montenero to Pisa, where they have to spend the winter because of an outbreak of yellow fever. Jacqueline Schubart is ill but of good cheer.
Schubart is pleased with Bacchus, cf. A2, and the Homeric subjects which Thorvaldsen is planning to execute. He will send The Dance of the Muses on Helicon, cf. A705, and the portrait busts of himself and his wife, cf. A718 and A719, to Rome as soon as possible. He has forwarded Thorvaldsen’s sketch of Baptismal Font, cf. A555,1, to Charlotte Schimmelmann in Copenhagen.
C.F. Hansen wants to commission four colossal statues for the façade of Christiansborg Palace from Thorvaldsen. Schubart suggests that Thorvaldsen should use Norse mythology as the subject of the statues.

Document

Pisa d: 28d Decemb: 1804

Jeg blues ved at have ladet Deres saa interessante Brev af 7e Dbr.I ubesvaret. Men De er min Ven, og følgelig eftergiven for mine ForseelserII; imidlertid troer jeg i Sandhed at min Taushed var et Forvarsel; thi havde jeg strax skrevet Dem til min gode Thorwaldsen havde jeg ikke kundet sige Dem det trøstende som De nu strax skal faae at høre. Efter denne Indledning burde jeg ikke opholde Deres naturlige Nysgierighed; dog jeg vil først besvare Deres Brev, og siden tale om det der angaaer Deres Vel, og de Arbeider man bestemmer Dem i Kiøbenhavn.
De har hørt af HumboldtIII at vi ere flyttede til PisaIV; thi vor Bierg EgnV var saa utaalelig Kold. Orkaner truede vor svage Vaaning. Min KoneVI var næsten syg af Blæst og Kulde. Kort vi maatte søge Skyts og vi fandt det her i Pisa hvor vi hældig nok fandt en nydelig Boelig med en skiøn Hauge; og meget gode MenneskerVII leyede os denne smukke Etage af et Huus hvis Beliggenhed er imod MiddagVIII, saa vi nyde de om Vinteren saa behagelige Soel Straaler. Gandske afsidig ligger vor lille Vaaning. Vi ere omringede med Træer, og intet Huus begrændser vor Udsigt. Vi agte at tilbringe her en ret Philosophisk VinterIX, da De nok har spurgt at vi ikke kand slippe ud af de fæle CordonerX uden at giøre en lang og kiædsom Quarantaine. Cardinal ConsalviXI var saa artig at tilbyde mig den, da ellers blot Romere af Fødsel kand overskride Cordonen mod at holde Quarantaine. Befalning er givet til Monsignor Governadore di PeruggiaXII at behandle os ret venskabelig medens 40 Dage vi skulde blive i et kolt og fælt Lazaret. Den Toskaniske Snor blev os tilbudt at overskride mod 12 Dages Quarant[aine]. Ald denne Høflighed havde kostet os 52 Dage Fængsel i denne Aarsens Tid. De vil bedst indsee om dette var mueligt med en Kone hvis Helbred er svagt. Hellere havde vi villet udstaaet den Guule Feber; thi der er Exempler paa at man slipper fra den; men slig en Quarantaine vilde ufeilbar være dræbende. Desuden er det Menneskelige Liv for kort til saaledes at spilde aatte Uger. Nu bier vi til Tragedien er reent ude. Denne Epoque vil blive langvarigXIII; thi skiøndt man i Gaar sang Te deum laudamusXIV i Livorno for Sygdomens Afladelse, saa dog existerer endnu den Toskaniske Cordon, og vi ere adskilte fra Florentz. De begriber let at Naboe RegiæringerneXV ikke kand være beroeligede ved Tedeums Afsang, ey heller ved en trøstende PublikationXVI som med Pauker og Trompeter skeede i Livorno for nogle Dage siden, saalænge Regiæringen selv synes at have Vantroe. Min stakkels Kone har været lidende siden vi kom hertil; men hun er glad ved hendes Lidelse; thi den er af det Slags som maae have de lykkeligste Følger, bestaaende i et Udslag paa heele Kropen, som piiner hende ei lidt; men desto bedre er hendes Hovet, og øvrige Deele af Legemet. Ogsaa er hun ret munter og tilfreds, men hun kand neppe gaae eller sidde uden Pinsel. Nogle næsten varme Bade hun har brugt, og bruger endnu giør hende meget godt, og hun selv tilstaaer at uden denne Tildragelse vilde hun maaskee være blevet ret farlig syg. Hun har skaffet sig dette Onde paa Halsen med den skarpe Luft og KuldeXVII vi havde paa Montenero i de sidste Dage. Her i Pisa er Luften meget mild og angenem. Vi have to smaae Kaminer, og kand følgelig ikke lide af Kulde, da vort Huus er desuden tæt og godt. Manden som eyer det er en Milaneser MalerXVIII eller rettere sagt Skildrer. Hans Konst er just ikke stor; men han er en bildetXIX Mand, og i saa høj en Grad, at jeg mange Gange troer at han har havt en Opdragelse over hans nærværende Stand. Han har Kone og to Børn. Disse Folk lever gandske stille, og jeg troer at de tildeels leve af egen Formue; thi hans Konst vilde vidst ikke indbringe ham meget i Pisa hvor de Herrer Riddere og CanoniciXX ere for giærige til at lade deres Vaaninger ziireXXI ved Malerier al fresco.
Jeg er glad over Deres BacchusXXII som almindelig prises; jeg er glad over den Deel af HomerXXIII som De agte med tiden at udføre; tanken om DiomedesXXIV som bortfører Paladium fra Troja er skiøn, og det BasreliefXXV som De tænker at giøre forestillende Priam imellem Agamnemnon og Achil hvori en Deel af Grækenlands første helte kunde fremvises, er vor Danske PhidiasXXVI værdig; men endnu gladere er jeg ved at fornemme hvorledes Deres HelbredXXVII understøtter Deres priisværdige Virksomhed. Give Gud at De maatte vedblive at nyde denne Velgiærning, uden hvilken alle de som Skaberen kunde tilsende, ophøre at være Velgiærninger. Vær glad min Ven ved det Gode De nyder, og som De blot forskylde Deres Talent og Deres Stræbsomhed! VorXXVIII lykkelig den Mand som kand sige sig at han føder sin Lykke i sin egen Barm. Dette giør Standen af Artist saa fortrinlig i mine Øyne, naar man har bragt Konsten saa vidt som De min gode ThorwaldsenXXIX. Her indsluttet vil De finde Breden og HøydenXXX af Deres skiønne Musen Basrelief som endnu staaer paa Montenero men i god Bevaring, og i et tørt Kammer. Saasnart Skibsfarten tillader det vil jeg sende det med BüsterneXXXI til CivitavecchiaXXXII, hvor vi have en meget virksom og tilforladelig Vice Consul heer[?] Teofano ArataXXXIII. Denne Mand ønsker at tiæne mig da jeg har giordt ham godt, og jeg er vis paa at han omhyggelig vil besørge det heele til Rom.
Jeg har sendt Der[es] SkitzeXXXIV til Kiøbenhavn, og jeg tvivler ikke paa at den døbende JohanesXXXV jo vil finde største Bifald. Hvad mig angaaer finder jeg den Tanke saa lykkelig, at jeg ikke noksom kand prise den. Jeg synes og vel om at anbringe Basreliefen paa Pié de StalXXXVI, og ikke paa Vasen som bør være liden da vor Daab blot skeer ved at bestænke Barnet med lidet Vand, og ey som hos andre at dyppe Barnet i Vasen; og selv kunde dette ogsaa giærne skee om det var Brug.
Nu kommer jeg til den Deel af mit Brev som meest vil interessere Dem nemlig:
Jeg erholdt med seeneste Post Brev fra min Søster Grevinde SchimelmannXXXVII, og her vil jeg Ord for Ord anføre hvad hun i Modersmaalet om Dem tilskrev mig.
“Prof: HansenXXXVIII vil give Thorwaldsen ufortøvet det interessanteste Arbeide for hans Genie; nemlig 4re Colossale StatuerXXXIX i de 4re Store Nicher, uden for Christiansborg: han selv Thorwaldsen kand vælge hvilke:/ og dette bliver da i en egentlig Forstand for det Danske FolkXL – Da det er den store Portal Indgangen til den Aabne Plads – Jeg beundrer Hansen alt meer og meer, comme un homme qui excelle en son genre. L’ordre, l’economie regne en tous ses plans, autant que le gout, la grace, et l’utilité.”
Disse Yttringer har opvakt hos mig de gladeste Følelser. Ikke allene benytter man min Ven Thorwaldsens Talenter, i Fædrenelandet – men paa vor skiøn – hvor stor en Maade!!! Ved at oprette disse fiire Statuer opretter De Dem selv en hos Efterslægten, som vil være vedvarende –
Min snevre Forstand kand ikke naae Muligheden af en passende Idée, og giærne ønskede jeg at De vilde bibringe mig noget i denne Anledning. Dette veed jeg at det ikke maae giælde om nogen Smiger StatüeXLI. Hverken Konge eller Kron Prinds, eller andet sligt.
Maaskee ønsker De at kiende vor gamle interessante Scandinaviske MithologieXLII. Hvis saa er, saa skriv vor Ven StubXLIII til, og beed ham at sende Dem med Coureren den Deel af Mallets Danske HistorieXLIV som indeholder Edda, et sandt Mesterstykke. Denne findes i blandt mine Bøger, og jeg skriver den gode Stub til at sende Dem af disse hvad De forlanger. Dog Tanken om vor Scandinaviske Mythologie er blot en ufordøyet Tanke, som De paa ingen Maade maae antage, hvis De mindes bedreXLV. De maae blot raadføre Dem med Der[es] Genie, da det kommer an paa et Arbeyde som kand giøre Der[es] Talent udødelig. Hverken Bonapartes StatueXLVI, eller de Monumenter som oprettes DanteXLVII, AlfieriXLVIII eller andre kand lignes med et sligt Arbeide for det Danske Folk, og for den Borg som skal være vore Kongers Vaaning – Jeg er gandske enthousiast af denne herlige Tanke.
Himlen veed om De kand læse mit Brev. Min adresse er a Pisa hvor Post Comptoiret kiender min Boepæl. Min Kone tilraaber mig “Hils den gode Thorwaldsen tusinde gange fra Jaquelin!” –
Jeg omfavner Dem i Tanken! Gid jeg snart maatte omfavne Dem i Virkeligheden ––

Deres oprigtigste Ven

H[erman] B[aron] Schubart

P.S. Hils vore gode Landsmænd. HansenXLIX skal paa Mandag faae Brev fra mig. Vær saa god at sige ham det. Hils WallickL, og den gode HornbeckLI saavelsom LundLII. Sig til denne sidste at man taler meget Godt om hans Historiske BilledeLIII, og om de TegningerLIV han har giort paa Vaticanen.

General Comment

Brevet bærer præg af frygten for den gule feber, der som omtalt fastholdt familien Schubart i Pisa på brevskrivningstidspunktet: I sammenfoldet form er brevet blevet gennemskåret af små snit to steder. De fremkomne små (ca. 4 cm) lange revner har tjent til desinfektion af brevet med henblik på at undgå spredning af den omtalte epidemi.
Desinfektion af breve var dengang almindelig og kunne ske både med perforering (der skulle lukke den dårlige luft ud samt tillade desinficerende røg at trænge ind), fugtning med eddike eller havvand, eller ved opvarmning med røg. I visse tilfælde fremgik desinfektionen af et brev af stemplet “Netta dentro e fuori” (ren udenpå og indeni). Se evt. Maurice Rickards, The Encyclopedia of Ephemera, New York og London 1919 (2001), p. 121.

Archival Reference

m1 1804, nr. 24

Thiele

Delvis gengivet hos Thiele I, p. 263-66.

Subjects

Persons

Works

A2 Bacchus, december 1804, inv.nr. A2
C7 Diomedes bortfører Palladiet, Ca. 1804, inv.nr. C7
C8r Diomedes med Palladiet og Odysseus. Døbefont (?), Ca. 1804, inv.nr. C8r
C13r Achilleus og Penthesilea. Diomedes med Palladiet. Amor. Omfale. Orion dør. Kriger kæmper mod Amazone, Ca. 1801 - 1817, inv.nr. C13r
C74 Minerva giver sjæl til menneske skabt af Prometheus. Diomedes med Palladiet. Tempelfront, Ca. 1806, inv.nr. C74
C182v Diomedes med Palladiet og Odysseus. Amor og Psyche, Ca. 1804, inv.nr. C182v
C503v Bacchus. Diomedes med Palladiet. Hebe (?), Ca. 1804, inv.nr. C503v
C22r Agamemnons strid med Achilleus, 1804, inv.nr. C22r
C23 Agamemnons strid med Achilleus. Døbefont, 1804, inv.nr. C23
A705 Musernes dans på Helikon, juni 1806 - 1807, inv.nr. A705
A219 Herman Schubart, Tidligst juni 1805 - marts 1806, inv.nr. A219
A220 Jacqueline Schubart, august 1805 - marts 1806, inv.nr. A220
A555_1 Kristi dåb, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,1
A555_2 Maria med Jesus og Johannes, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,2
A555_3 Tre svævende engle, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,3
A555_4 Kristus velsigner børnene, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,4

Commentaries

  1. Thorvaldsens afsendte brev af 7.12.1804 kendes ikke, men se hans udkast af 30.11.1804 og 7.12.1804.
    Se evt. også listen over Forsvundne breve.

  2. Schubart havde efter alt at dømme ikke så stor grund til at undskylde for sit sene svar, da Thorvaldsen først besvarede Schubarts brev af 2.11.1804 og den venlige rykker af 26.11.1804 med sit brev af 7.12.1804.

  3. Dvs. den tyske gesandt og sprogforsker Wilhelm von Humboldt.

  4. Om familien Schubarts vinterbolig i Pisa, se J. Bloch: To miskjendte Venner. Til Belysning af Forholdet imellem Olinto dal Borgo og Herman Schubart, (særtryk af Museum), København 1890, p. 259.
    Familien Schubart havde ellers planer om at rejse til Napoli i løbet af efteråret 1804, se brev af 24.9.1804 fra Herman Schubart til C.F.F. Stanley. Men pga. af et udbrud af gul feber i området omkring Livorno i efteråret 1804 blev rejser kun tilladt, hvis man tilbragte en længere periode i karantæne, se nedenfor.

  5. Dvs. bjergområdet Montenero, lige syd for Livorno, hvor familien Schubarts landsted af samme navn lå.

  6. Dvs. Jacqueline Schubart.

  7. Familien Schubarts husværter i Pisa er p.t. ikke identificerede, men nedenfor nævnes, at husejeren er en milanesisk maler.

  8. Dvs. imod syd.

  9. Schubart må mene en stillesiddende, tænksom vinter, da hans bevægelsesfrihed var indskrænket pga. den gule feber, se mere herom i det følgende.

  10. Dvs. fransk for bånd / snore, her i betydningen militær afspærring mellem de daværende italienske stater for at forhindre spredningen af den gule feber, som i efteråret 1804 huserede i Livorno-området, se fx Schubarts tidligere brev 2.11.1804.
    Se også det danske ord kordon i Ordbog over det danske Sprog.

  11. Den italienske kardinal og pavelige statssekretær Ercole Consalvi.

  12. Guvernøren over Perugia er p.t. ikke identificeret.

  13. Afspærringen af Toskana og karantæne-bestemmelserne må være blevet ophævet i løbet af foråret 1805, for i Schubarts næste brev af 4.3.1805 meddeler han intet om den gule feber og de restriktioner i bevægelsesfriheden, som den forårsagede.

  14. En kristen hymne, også kendt som den ambrosianske lovsang eller bare Tedeum.

  15. Schubart må hentyde til styret i nabobyerne i Toscana, Lucca og Firenze.

  16. Denne publikation om epidemien, kendes p.t. ikke.

  17. Schubart nævner virkningen af vinterkulden på Montenero i sine tidligere breve af 2.11.1804 og 26.11.1804

  18. Denne maler er p.t. uidentificeret. Som det fremgår af det følgende, var han åbenbart freskomaler fra Milano, bosat i Pisa.

  19. Dvs. dannet, se verbet bilde i Ordbog over det danske Sprog.

  20. Dvs. gejstlige, kannikker, eller i videre forstand personer, som ynder et roligt liv.
    Af italiensk canonico.

  21. Dvs. sire, pynte, udsmykke, se Ordbog over det danske Sprog.

  22. Dvs. Thorvaldsens statue Bacchus, A2.

  23. Dvs. de homeriske motiver, som Thorvaldsen planlagde at bruge / brugte i sin kunst, fx de nedenfor nævnte motiver fra Iliaden.

  24. Thorvaldsen fortalte i brevudkastet af 7.12.1804, at han agtede at fremstille en Diomedes-statue.
    Ideen kom aldrig udover skitseplanet, men blandt hans tegninger findes flere udkast til motivet: C7, C8r, C13r, C74, C182v og C503v.

  25. Relieffet, som Thorvaldsen planlagde, skulle forestille striden mellem Achilleus og Agamemnon fra Iliadens 1. sang, v. 193-221 i øjeblikket, hvor Athene befaler den vrede Achilleus ikke at slå Agamemnon ihjel. Se hans brev af 7.12.1804.
    Schubart nævner også Priamos og har tydeligvis misforstået, hvilket motiv Thorvaldsen havde i tankerne.
    Den planlagte relief blev aldrig til noget, og kendes kun som skitserne C22r og C23.

  26. Schubart var blandt de første, der sammenlignede Thorvaldsen med den berømte antikke billedhugger Fidias. Den smigrende betegnelse ledsages meget ofte af det nationale vor, den danske eller Danmarks Fidias.
    Se mere herom i Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.

  27. Schubart glæder sig over, at det går bedre med Thorvaldsens helbred, fordi han i årene 1803-04 var meget syg. En forstoppelse havde udviklet sig til et alvorligt tilfælde af hæmorider, se mere herom i Thorvaldsens sygdom 1803-04.

  28. Dvs. Hvor.

  29. Disse tre sidste sætninger skal sandsynligvis forstås som mere end blot tom smiger fra Schubarts side. Ideen om kunstnere – Standen af Artist, som Schubart kalder det – som frie, selvberoende individer, der kan være deres egen lykkes smed, var ny i årene omkring år 1800. Schubart smigrer altså ikke kun Thorvaldsen som succesfuld privatperson, men også som en rollemodel for en ny tids individ, der i højere grad var autonom i forhold til det enevældige samfundsstyre.
    Netop på dette tidspunkt hjalp Schubart endog Thorvaldsen med at realisere hans personlige autonomi over for hans hjemrejseforpligtelse over for Kunstakademiet og den danske stat, se mere om Schubarts væsentlige rolle i denne forbindelse i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
    Om politisk, individuel og kunstnerisk frihed som tidens buzzwords, se mere i Kunstnerisk frihed.

  30. Dvs. målene på Thorvaldsens relief Musernes dans på Helikon, jf. A705, som Schubart hentyder til i det følgende. Thorvaldsen havde modelleret relieffet på Montenero i september 1804 og efterladt det dér ved sin tilbagerejse til Rom. Han havde derfor udbedt sig de præcise mål i sit brevudkast af 7.12.1804.

  31. Thorvaldsen havde under sit ophold på Montenero fra juli 1804 modelleret to kolossalbuster af Jacqueline og Herman Schubart.
    Såvel originalmodeller som de senere marmoreksemplarer af de to buster er på Thorvaldsens Museum A718, A719, A219 og A220.
    Som det fremgår af brev af 2.11.1804, var busterne allerede dengang nedpakkede og ventede på at blive sendt til Rom med henblik på udførelse i marmor i Thorvaldsens værksted.

  32. Kirkestatens og Roms vigtigste flåde- og havneby.

  33. Italieneren Teofano Arata var dansk vicekonsul i Civitavecchia.

  34. Thorvaldsens udkast til døbefonten til Brahetrolleborg kirke, jf. A555,1, som han havde sendt med sit brev af 7.12.1804.
    Skitsen kendes ikke i dag, men se mere herom i artiklen om Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.
    Som det fremgår af det følgende, havde Schubart videresendt skitsen til sin søster i København, Charlotte Schimmelmann, der bestilte Døbefonten.

  35. På den skitse til døbefonten, som Thorvaldsen havde sendt, havde han skitseret Johannes, der døber Kristus. Dette motiv ses også på det svage rids, der kan ses på det ark papir, hvor hans to-tre udkast til svarbrev til Schubart optræder, se 30.11.1804 og 7.12.1804.

  36. Dvs. piedestal.
    Af Schubarts beskrivelse fremgår, at den ukendte skitse, som Thorvaldsen fremsendte, lignede de tidligere skitser af Døbefonten, der kendes i dag, se skitserne her.

  37. Dvs. den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.

  38. Dvs. den danske arkitekt C.F. Hansen.

  39. På trods af grevinde Schimmelmanns udsagn, modtog Thorvaldsen ikke nogen officiel bestilling på de fire nichestatuer til Christiansborgs facade med det samme.
    Først 22.4.1809 modtog Thorvaldsen en slags bestilling på de fire statuer fra Slotsbygningskommissionen.
    Bestillingen blev først til noget i 1839, se mere i den detaljerede redegørelse for Bestillingen til Christiansborg.

  40. Om dette nationalpolitiske og demokratiske aspekt ved opgaven, se Bestillingen til Christiansborg.
    Se også emneordene Thorvaldsens fædrelandskærlighed, Thorvaldsen og den danske kongemagt og Thorvaldsen og politik.

  41. Schubarts bemærkninger er tydeligt påvirkede af den omvæltning i forholdet til den enevældige kongemagt, som Den Franske Revolution havde givet stødet til. Thorvaldsen befandt sig i et miljø, hvor sådanne demokratiske idealer florerede – allerede i Danmark i omgangen med sin akademilærer Nicolai Abildgaard og i debat- og teaterforeningen Borups Selskab, men også i Italien i mange sammenhænge som fx på Caffè Greco.
    Se også Kunstnerisk frihed.

  42. Det er interessant, at Schubart foreslår emner fra den nordiske mytologi allerede i 1804. Temaet nordisk mytologi havde haft stigende interesse i Danmark og dets nabolande siden 1750’erne, men trods talrige opfordringer var det en motivkreds, der så godt som fuldstændigt er fraværende i Thorvaldsens værker, og der skulle gå mindst et par årtier, før den antikke mytologi for alvor fik konkurrence fra andre motivkredse hos andre billedhuggere.
    Se referenceartiklen Nordisk mytologi for mere herom.

  43. Dvs. den danske diplomat Christian Stub.

  44. Dvs. Introduction à l’histoire de Dannemarc, udgivet 1755, og supplementsbindet Monumens de la mythologie et de la poésie des Celtes et particulièrement des anciens Scandinaves skrevet af den schweiziske historiker P.-H. Mallet (1730-1807). Mallet var 1752 -1760 bosat i Danmark og virkede som professor i fransk litteratur på Københavns Universitet. Bøgerne om den nordiske mytologi og historie udkom i flere forskellige udgaver og gennem flere år, og det vides derfor ikke, hvilket eksemplar Schubart her omtalte. Thorvaldsens bogsamling rummer i dag ikke nogen af Mallets udgivelser, og han har formentlig aldrig udbedt sig bindet.

  45. Thorvaldsen antog ikke tanken. Brevet, hvori Thorvaldsen svarede på opfordringen, kendes ikke, men af Schubarts næste brev kan hans afvisning læses, jf. brev af 4.3.1805. Se evt. mere herom i artiklen om Nordisk mytologi.

  46. Dvs. Antonio Canovas kolossalstatue af Napoleon som den fredsbringende Mars, der blev udarbejdet 1802-06.
    Marmoreksemplaret blev i 1811 sendt til Paris og anbragt i Louvre, men ikke udstillet for offentligheden. Efter Napoleons fald blev statuen købt af Storbritannien og skænket til hertugen af Wellington, der opstillede den i sit London-palæ, Aspley House, hvor portrættet stadig findes. En bronzeafstøbning findes i Brera-museets gård i Milano.

  47. Det er uvist hvilket Dante-monument, Schubart hentyder til.
    Thorvaldsen fik i øvrigt 1805 en bestilling på et Dante-monument til kirken Santa Croce i Firenze, men arbejdet blev aldrig udført. Opgaven blev overdraget til billedhuggeren Stefano Ricci (1765-1837), som i 1829 fuldførte monumentet.

  48. Schubart hentyder sandsynligvis til Antonio Canovas Monument over Vittorio Alfieri, som blev udført i marmor 1806-10 til Basilica di Santa Croce, Firenze. Thorvaldsen havde set dette værk under arbejde i Canovas værksted, sådan som han nævner det i sit brevudkast af 30.11.1804 til Schubart.
    En radering og et stik af monumentet findes i Thorvaldsens samling, jf. E1989 og E536.
    Alfieri var død i 1803.

  49. Dvs. den danske portrætmaler Hans Hansen, der opholdt sig i Rom 1803-05, hvor hans søn, Constantin Hansen, blev født 3.11.1804.

  50. Dvs. den danske maler Arnold Wallick.

  51. Dvs. den danske arkitekt Christian Hornbech.

  52. Dvs. den danske maler J.L. Lund.

  53. Probably J.L. Lund’s first historical painting: Andromache Swooning at the Sight of Hector’s Dead Body, 1803-07. Read more about this in Lund’s biography.

  54. Det drejer sig formentlig om de kultegninger, J.L. Lund fremstillede efter detaljer i nogle af freskerne i Rafaels Stanzer i Vatikanet: Skolen i Athen, Messen i Bolsena og Heliodors uddrivelse af templet. Disse studietegninger findes i dag i Samlingen af arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek.
    Se Hannemarie Ragn Jensen: ‘J.L. Lunds tegninger fra Italien. En studiesamling’, i Hannemarie Ragn Jensen inter al. (ed.): Inspirationens skatkammer. Rom og skandinaviske kunstnere i 1800-tallet, p. 109-137.
    Der kunne dog også være tale om Lunds tegnede kopier efter antikke skulpturer.

Last updated 03.06.2019