Georg Zoëga
Genzano
Rødt laksegl med tre figurer.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: All’Illmo Sig: / il Sig. AlbertoI Thorvaldsen / Scultore Danese / Roma / con un fagottino.
Dateringen fremgår af brevet.
Zoëga sends Thorvaldsen a parcel with some of the clothes the sculptor left behind after his visit to the Zoëga family in Genzano. Zoëga complains about the weather. He has visited Velletri and is going there once more. His son is seriously ill, and he cannot return to Rome until mid-November.
GenzanoII 24 8br. 97.
Kiere Ven. Endeligen har jeg funden en Leilighed at sende DemIII af Deres efterladte Tøi hvad De sagde mig at være Dem mest magtpaaliggende. MantelsækkenIV faaer De nok neppe førend jeg selv bringer den med; thi disse Folk her er saa lidet oplagt til at bevise Fremmede nogen Tieneste, og tillige saa uefterrettelige, at lidet kan ventes af demV. Deres lykkelige TilbagekomstVI har jeg erfaret af et Brev fra Sig. FrancescaVII til min KoneVIII. Hils BassiIX og tak ham for sit Brev; BrowneX ligeledes. Jeg har ei svart nogen, som jeg mangler al Humeur til Brevvexel. Veiret siden De tog bort herfra, er værre en forhen: vi har ikkun havt to gode Dage, som jeg anvendte til at giøre en Tour til VelletriXI, uagtet det bestandigen truede med Regn og jeg ogsaa fik nogle Stenk paa Hiemveien. Aarstiden ligner mere December end October, det regner næsten fra Morgen til Aften, Viinhøsten isted for den Glæde, som man venter at skulde ledsage den, giver ikkun Anledning til Klage og Misfornøielse. Imidlertid trøster min padron di casa sig med sin professoreXII, fra hvilken han er inseparable, saa vi andre sielden faae ham at see. Men Professoren har indpakket sine Instrumenter, og Musik og Dands er kommen ud af Brug i vores Huus. Min Tiid gaaer mest bort med at slæbe paa min DrengXIII, der paa nye er saa slet at jeg tvivler paa at bringe ham levende tilbage til Rom. Jeg ønsker at jeg ikke havde taget herud, og dersom Omstændighederne tillode det, kom jeg tilbage saa snart Veiret blev saa taaleligt at jeg kunde begive mig paa Reisen med min Familie. Nu maa jeg oppebie at Drengen enten døer eller kommer sig, thi i den Tilstand hvori han nu er kan jeg ikke transportere ham. Tillige er jeg nødsaget til at giøre en anden Tour til Velletri i Begyndelsen af November, saa jeg i alle Fælde ei kan komme til Rom førend i anden Uge af samme Maaned. Jeg tvivler ikke paa at De og vore Venner i Rom divertere sig ulige bedre end vi her, og længes meget efter at see Dem igien. Lad mig vide om CarstensXIV er bedre. Hils FernowXV. Lev vel.
Deres hengivne Ven
G. Zoega.
Thorvaldsen tilbragte ifølge et brev af 4.10.1797 (tidligere fejlagtigt dateret til 2.12.1797) fra Georg Zoëga til Friedrich Münter “otte Dage” hos Zoëga i Genzano.
Thiele II, p. 16-17, gengiver Zoëgas brev til Münter og korrigerer dermed, hvad han selv tidligere (i Thiele I, p. 109) fejlagtigt oplyser, nemlig at Thorvaldsen blev inviteret til at tilbringe “en Deel af Sommeren” 1797 hos Zoëga-familien.
Zoëgas brev til Münter findes i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1698 2°.
Last updated 10.05.2011
Den italienske navneform Alberto optræder her med sikkerhed for første gang brugt om Thorvaldsen, se iøvrigt særskilt artikel om forekomster af Alberto.
Dvs. Genzano di Roma, beliggende ved Nemisøen, 30 km sydøst for Rom ad Via Appia, hvor familien Zoëga tilbragte deres såkaldte villeggiatura, dvs. deres efterårsophold på landet.
Som det fremgår af udskriften på brevet, fulgte der en pakke med Thorvaldsens tøj med forsendelsen: “…con un fagottino”.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige en rejsesæk, antagelig den sæk, som Thorvaldsen har brugt til at fragte sine ting til Italien i.
Denne noget skeptiske holdning til italienere finder man tydelige spor af hos Zoëga tidligere. I juni 1785 skrev han i et brev til sin far: “Frihed og Alvor i Tanken, Sandhedskærlighed, Redelighed og Ligefremhed i Sindelag og Ord er her endnu sjældnere end i vore køligere Lande.”
Se K. Friis Johansen: ‘Georg Zoega i Rom’, in: Louis Bobé (ed.): Rom og Danmark gennem Tiderne, København 1935, vol. I, p. 237.
Dvs. tilbagekomst til Rom. Det fremgår af brevet, at Thorvaldsen rejste fra Genzano, velsagtens en uge eller to tidligere. Han havde været hos Zoëga i otte dage ifølge brev af 4.10.1797 fra Zoëga til Friedrich Münter (Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1698 2°), gengivet hos Thiele II, p. 16.
Den italienske grafiker og diplomat Francesco Piranesi.
Maria Zoëga.
Den svensk-italienske arkitekt Carlo Francesco Bassi.
Nordmanden John Brown, kaldet baron Brown.
Meget gammel by ved Via Appia, ca. 40 km syd for Rom.
I Velletri havde Georg Zoëgas protektor kardinal Stefano Borgia sit museum, hvis samling af koptiske manuskripter blev katalogiseret af Zoëga og udgivet posthumt i 1810. Han sad netop på denne tid og gennemgik manuskripterne – i et brev af 17.9.1797 til Friedrich Münter skrev han: “Diess Jahr habe ich mich mit der Koptischen Sprache beschäftigt. Ich habe fast alle Membranen der Borgiaschen Sammlung durchlaufen.” (se Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, vol. II, Halle 1913, p. 101).
Af den videre sammenhæng fremgår det, at den omtalte professor stod for den musikalske underholdning. Det vides ikke, hvem der er tale om. Heller ikke Thiele I, p. 112, oplyser noget navn.
Ægteparret Zoëga fik i alt 11 børn, hvoraf kun tre overlevede forældrene. Den omtalte søn var en af de tre sønner, der alle var opkaldt efter Marcus Aurelius, og som alle døde som små. Først med Federico Zoëga (f. 1798) fik den ældre Zoëga en mere livskraftig søn. Se A.D. Jørgensen: Georg Zoega. Et Mindeskrift, København 1881, p. 95.
Den dansk-tyske maler Asmus Jacob Carstens. Når Zoëga spørger til Carstens’ helbred, skyldes det, at han led af en uhelbredelig lungesygdom, som endte med at tage livet af ham 25.5.1798.
Den tyske kunstskribent Carl Ludwig Fernow.