31.7.1819

Sender

Heinrich Keller

Sender’s Location

Rom

Information on sender

Laksegl.

Recipient

Karl Pfyffer von Altishofen

Recipient’s Location

Luzern

Information on recipient

Udskrift: Via Milano / A Monsieur / Monsieur Charles Pfyffer / Colonel & Chevalier des Louis / Lucerne / en Suisse / [på højkant, formentlig af Pfyffer von Altishofen efter modtagelsen af brevet:] Rome 31 Juillet / 1819 / Keller

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Keller reports that the small model for the monument to the Swiss guards in Lucerne, cf. Dying Lion (The Lucerne Lion), A119, will be sent two days later. He wants the drawing of the model to be given a more forceful expression when it is engraved. He recommends the painter Adolf Senff for the task of painting the altarpiece for the chapel in the park surrounding the monument and makes sharp comments about contemporary art and artists. Everything is ready for the shipment of the large model Dying Lion (The Lucerne Lion), cf. A119. In spite of the delay and all the problems, Keller thinks that they are lucky that the model has been completed before Thorvaldsen’s departure for Denmark.

Document

Rom d. 31. Jul. 1819.

Verehrtester Herr und Freund!

Künftigen MontagI wird wie ich hoffe das kleine ModellII, den Löwen in der Grotte enthaltend, abgehen, nach welchem die ZeichnungIII gemacht worden. Die Eile die die [sic] ich hatte dieselbe zu schicken, bestimmte mich Sie Ihnen zu senden, so weit sie bis Sonnabends gediehen, sonst wäre es gut gewesen, wenn man da dieselben zum StechenIV bestimmt ist, ihr ein wenig mehr Kraft und Effect gegeben hätte, welches der Kupferstecher berücksichtigen muß, und in der Zeichnung selbst nach dem großen ModelleV, wenn es wird angekommen seyn, auf der Zeichnung nachholen kann welche sehr genau und schön gezeichnet ist. Ich muß aus Ihrem LetztenVI schließen, daß Sie meinen Brief mit dem Einschluß der römischen ZeitungVII nicht erhalten haben, weil Sie keine Meldung davon thun, auch mir nicht auf Verschiedenes Andre antworten, was derselbe enthielt, rücksichtlich auf welches ich mich nun auf mein LetztesVIII vom vorigen Courier berufe. Ich hoffe mit Nächsten den WechselIX zu erhalten, um dann sogleich das große Modell einzupaken, zu welchem die Kisten schon bereit liegen.

Was Ihre Anfrage wegen der AltarblätterX betrifft, so bitte ich Sie zu erklären, ob dieselben Copien nach erhaltlichen Bildern alter Meister seyn sollten, oder eigene Compositionen der Künstler, im letzteren Fall hatte ein Deutscher KünstlerXI eine herrliche MadonnaXII komponieret, welche sich gerade dazu eignet, sie ist stehend mit dem Christuskinde abgebildet in einer Glorie von Engeln, die alle sehr geistreich und schön sind miten eine sehr phantasievolle Landschaft unter alle Madonnen die ich bist jezt sah, welche neuere Künstler gemacht gefällt sie mir ohne Vergleich am besten. Ich fragt H. SenffXIII, so heißt der Künstler was er für die Ausführung von 7 Fuß Höhe und 4 à 5 Breite verlange. Er forderte 70 LouidorXIV. Freilich wenn CammuciniXV oder LandyXVI solch eine Werk unternähmen so wäre es ganz andre Preise und ich würde, wenn sie Alles thäten was sie könnten doch H. Senffs Arbeiten vorziehen. Beide sind meine Freunde und Collegen in der AkademieXVII, allein die Arbeiten der izigen römischen Schule haben das mit der französischen gemeinXVIII, daß sie nach dem Theater studiert zu haben scheinen, und weil ihre Künstler statt nach dem Leben nach den Skulpturen der AltenXIX studieren frostig ausfallen, diese Werke sind nicht für die Ewigkeit, es erhebt sich nun aber eine schöne Kunst, welche bald Werke solcher Art verdrängen wird. Es wär dazu verführen dieses weitläufig aus einander zu setzen. So wie der Nordländer Thorw[ald]son durch den heiligen Ernst seiner Kunst, das marklose, gezierte und lüsterne in Canova’sXX Werken überflügelt hat, so wird deutsches Gemüth und deutsche Kunst die italienische und französische Leerheit niederwerfen, nur hängen die meisten z[ur] Zeit noch zu sehr am Alten aus der Zeit vor RaphaelXXI. Schon der Franzose QuatremaireXXII sag[t]e von Canova’sXXIII Statuen; sie hielten sich aufrecht, weil sie von Marmor seyn, sonst müßten sie zusammenfallen, weil sie keine Knochen hätten. Allein gerade die schlaffe Weichheit, die den Marmor dem WachsXXIV ähnlich macht, ein Eindruck der geflißentlich durch kaustische FärbereyenXXV erzweckt, das wohllüstige, Reizende wod[urch] es dem damaligen Zeitgeschmak schmeichelte und weil er anfangs allein stand, verschaffte ein Canova seinen Ruhm. Ich wünschte das Glük zu haben Sie in Rom zu sehen, auf Zeitungsartikel und Lobpreisungen der im Studium Canovas st[xx] [xxxxx] [xxxx]rt werden, muß man sich nicht verlaßen. Die Stimme der Kenner hat schon [xxx] entschieden. Ich spreche von diesem Menschen als Künstler, obgleich Alles [xxx xxx xxx] gleich werth sind und spreche so frei mit Ihnen, als Freund, sub rosaXXVI.
So bald die großen KistenXXVII abgehen, w [papiret mangler] th[xxx] den WegXXVIII genau anzeigen, und habe meine Anstalten getroffen, daß dieselben so sicher und schnell, als möglich weiterbefördert werden. Was die geforderte Rechnung anbetrifft so läßt sich dieß nicht so genau detaillieren, ich schike Ihnen hier einen Empfangschein, ich habe nur noch 9 Thaler in den Händen, was Kisten und Emballage, Licenzen &c, mehr kosten, werde ich auf die Rechnung der SpediteursXXIX setzen und Ihnen den Conto schiken, hättte sich mir schon Gelegenheit gezeigt, der kl. ModellXXX durch einen bekannten Reisenden der nach Mailand ginge dahin zu senden, so wäre dieß sehr schön gewesen, allein einem Vetturin kann ich es nicht vertrauen und schike es durch die Fuhr. Ich hoffe bald die Ankunft der ZeichnungXXXI zu hören und wünsche daß das Modell noch zu rechter Zeit anlangen möge. Es thut mir sehr leid, daß die Sache Ihnen verehrter Freund so viele Unangenehmlichkeiten zugezogen hat, auf andre Art war auch ich geplagtXXXII und oft in Verzweiflung über die lange Verzögerung ich bin fest überzeugt, wenn die Sache Torwaldson allein überlaßen worden wäre er würde abgereißt schon, ohne etwas gemacht zu haben, wie es AndernXXXIII mit ihm gegangen ist, die ihn nicht so plagten und trieben, wie ich, er hatte nirgends von mir Ruhe. Mit Achtung und Freundschaft

Ihr
Keller

General Comment

Kellers brev rummer foruden praktiske oplysninger i fbm. bestillingen af Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, en sammenligning mellem Thorvaldsen og Canova og dermed mellem den såkaldt nordisk/tyske skole og den fransk/italienske, der er vigtig for forståelsen af samtidens fløjkrig mellem disses respektive tilhængere.


Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.


Brevet er venligt stillet til rådighed af og befinder sig i Staatsarchiv Luzern. Afskriften er foretaget efter en fotokopi af brevet, og da håndskriften tilmed sine steder er svært læsbar, er der desværre flere uklare tekststeder.

Archival Reference

Staatsarchiv Luzern PA 18/4 nr. p. 45-48.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119

Commentaries

  1. Dvs. mandag d. 2.8.1819. Thorvaldsen overholdt altså den tidsplan, som han havde meddelt Keller ved deres skænderi vedr. den manglende færdiggørelse af modellen Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, til monumentet over Schweizergardister i Luzern. Se evt. hertil Kellers vrede brev til Thorvaldsen af 17.6.1819 og beskrivelsen af skænderiet afsendt til bestilleren af 19.6.1819. Se referenceartiklen om monumentet for mere om bestillingen.

  2. Denne lille model, der har reliefform, befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  3. Thorvaldsen havde den 14.7.1819 forladt Rom for at besøge Danmark for første gang siden sin afrejse 29.8.1796. Han havde inden sin afrejse ikke lavet den ønskede tegning af løvemonumentet i sin helhed, og Keller havde derfor selv tegnet den lille model af. Det er denne tegning, der omtales her. Se tegningen gengivet i referenceartiklen om bestillingen. Tegningen skulle bruges som grundlag for en reproduktion (kobberstik), der skulle give de forhåbentligt mange bidragydere til monumentets finansiering et indtryk af dets kommende udseende.

  4. Dvs. at tegningen skulle danne grundlag for en reproduktion i form af kobberstik eller lignende. Der findes flere eksempler på dette i Thorvaldsens egen grafiksamling. Det vides p.t. ikke med sikkerhed, hvilket stik den omtalte tegning resulterede i.

  5. Dvs. modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Den originalmodel, der blev sendt til Luzern, befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  6. Brevene fra Karl Pfyffer von Altishofen til Keller er desværre ikke bevaret. Brevet kendes derfor ikke.

  7. Denne omtale kendes desværre ikke p.t. Men brevet, som omtalen var vedlagt, lader til alligevel at have nået bestilleren, da det findes blandt hans efterladte papirer, jf. Kellers brev til samme af 3.7.1819.
    Til gengæld er Kellers omtale af monumentet i Kunst-Blatt, et tillæg til Morgenblatt für gebildete Stände, No. 17, 1819, p. 67-68.
    Omtalen kan ses i kommenteret afskrift i Arkivet her.

  8. Keller havde skrevet til bestilleren den 16.7.1819. Brevet er afskrevet i uddrag af Liebenau, op. cit., p. 36.

  9. Thorvaldsen havde indvilget i at udføre modellen for den beskedne pris af kun 300 scudi, jf. Vincenz Rüttimanns brev til Thorvaldsen
    af 7.9.1818. Formentlig var det dette beløb samt udgifter til indpakning og forsendelse, som Keller ønskede en veksel på.

  10. Dvs. malerier til altertavlen i det kapel, der skulle opføres i samme park, som monumentet over schweizergardisterne. Kapellet blev tegnet af arkitekten og obersten Louis Pfyffer von Wyer (1783-1845).

  11. Denne tyske maler bliver nedenfor nævnt ved navn. Der er tale om Adolf Senff, der slog sig ned i Rom i 1816 og boede i samme hus som Thorvaldsen. Se hertil evt. referenceartiklerne om Casa Buti og om Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.

  12. Dette maleri er desværre ikke identificeret p.t. Senff kunne dog også have leveret malerier i den først nævnte kategori, dvs. kopier efter ældre malerier, se f.eks. hans kopi af et udsnit efter Rafaels Madonna di Foligno (ca. 1511-12) i Nottingham Castle Museum and Art Gallery, inv.nr. NCM 1910-59.

  13. Dvs. den tyske maler Adolf Senff, der slog sig ned i Rom i 1816 og boede i samme hus som Thorvaldsen. Se hertil evt. referenceartiklerne om Casa Buti og om Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.

  14. Dvs. den franske, men internationalt gangbare guldmønt, Louis d’or. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.

  15. Formentlig den mest berømte af de to Camuccini-brødre, nemlig Vincenzo Camuccini. Den ældre broder Pietro Camuccini var også maler, men langt fra så estimeret som som lillebror.

  16. Dette må være en fortyskning af maleren Gaspare Landis navn.

  17. Dvs. det romerske kunstakademi Accademia di S. Luca.

  18. Af dette og af den følgende sammenligning mellem Thorvaldsen og hans italienske modstykke Antonio Canova fremgår det tydeligt, hvordan fløje omkring hhv. den såkaldt nordiske/tyske stil og den franske/romerske stil var uenige om idealet for den skønne kunst. Ifølge Keller – og Thorvaldsen – var det efterstræbelsen af det antikke græske formsprog, der var det korrekte og evigtgyldige. Se evt. hertil dokumenter tilknyttet emneordet Thorvaldsen og Canova, der forbinder eksempler på samtidens opfattelse og respektive forherligelse af de to billedhuggere. Se evt. også referenceartiklen om Thorvaldsens stilling ift. den nordiske mytologi, hvor emnet også behandles. For

  19. Dvs. antikken, jf. den foregående kommentar.

  20. Dvs. Thorvaldsens italienske modstykke og nærmeste konkurrent, billedhuggeren Antonio Canova. Se evt. hertil dokumenter tilknyttet emneordet Thorvaldsen og Canova, der forbinder eksempler på samtidens opfattelse og respektive forherligelse af de to billedhuggere.

  21. Den italienske maler Rafael (1483-1520), Thorvaldsens, og mange andre i tiden, store kunstneriske forbillede, se bl.a. Chris Fischer: ‘Thorvaldsen og Rafael’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 2008, p. 11-42.

  22. Dvs. arkæologen, forfatteren og kunstteoretikeren Antoine Chrysosthôme Quatremère de Quincy.

  23. Quatremère de Quincy var gode venner med Thorvaldsens italienske modstykke billedhuggeren Antonio Canova og udgav i 1834 bog om billedhuggeren: Canova et ses ouvrages ou Mémoires historiques sur la vie et les travaux de ce célèbre artiste, Paris.

  24. Canova polerede sine marmorværker med voks, hvilket gav marmoren et gennemskinneligt og mere hudlignende og dermed realistisk, sanseligt præg. Det var denne polerede blødhed, der i Kellers øjne er med til at fordærve Canovas kunst.

  25. Dvs. bemaling af marmorskulpturerne. Canova malede af og til f.eks læber og kinder røde, mens Thorvaldsens værker var ubemalede og dermed mere “rene” og ufordærvede i Kellers øjne. Eksempler på denne type bemalede skulpturer ses bl.a. i Museo Canova i Possagno.

  26. Dvs. under rosen, dvs. at være diskret eller tavs omkring et emne, jf. Ordbog over det Danske Sprog, rose, betydning 1.4.

  27. Dvs. transportkasserne, i hvilke den store model til løvemonumentet skulle transportere, jf. Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  28. Se hertil evt. Kellers brev af 12.6.1819, hvor den påtænkte transportrute over St. Gotthard-passet i Alperne beskrives.

  29. Keller havde i sit brev af 20.2.1819 anbefalet den i Rom bosiddende speditør og/eller købmand Francesco de Sanctis. I sit brev af 19.6.1819 udbad han sig Karl Pfyffer von Altishofens bud på resten af rejserutens speditører.

  30. Dvs. den føromtalte lille model, der har reliefform og i dag befinder sig i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  31. Dvs. tegningen nævnt i brevets indledning.

  32. Se f.eks. hertil Kellers breve af 19.6.1819 og 17.6.1819, der afspejler hans frustration over Thorvaldsens langsomhed.

  33. Se evt. referenceartiklen om den engelske kunstsamler Thomas Hopes bestilling af Thorvaldsens gennembrudsværk, Jason med det gyldne skind, A822, der tog billedhuggeren 25 år at færdiggøre. Se evt. også andre dokumenter tilknyttet emneordet Thorvaldsens værker, rykkere for.

Last updated 20.08.2014