Herman Schubart
Napoli
C.F. Hansen
København
Ingen udskrift.
Udkastet er udateret, men det kan med meget stor sandsynlighed dateres til februar-marts 1804 af følgende grunde:
Da brevudkastet handler om Schubarts ihærdige bestræbelser på at skaffe Thorvaldsen opgaver for den danske stat uden, at han skulle forlade Rom, kan det i første omgang dateres til omkring årsskiftet 1803-04, hvor Schubart iværksatte disse initiativer, se referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom for en samlet fremstilling heraf.
Endvidere skriver Schubart, at han om “faae Uger tænker… at see denne fortræffelige Mand i Rom”. Brevudkastet må derfor være udfærdiget i Napoli, hvortil Schubart ankom 12.11.1803, se hans brev af denne dato og C.F.F. Stanleys brev af 14.11.1803, og hvorfra han rejste omkring 1.5.1804, se Thiele I, p. 223 og brev af ultimo april fra Adam Gottlob Detlef Moltke. Brevudkastet må altså være skrevet “faae Uger” før Schubart planlagde at forlade Napoli.
Man skulle derfor umiddelbart kunne datere udkastet til omkring 1.4.1804.
Men det er imidlertid ikke usandsynligt, at Schubart udsatte sin afrejse til Rom et stykke tid, fordi Thorvaldsen pludselig dukkede op i Napoli i april måned, senest 19.4.1804. Når Schubart mødte billedhuggeren i Napoli og ikke i Rom, som han forventede i dette brevudkast, skyldes det, at Thorvaldsens beslutning om rejse fra Rom til Napoli blev truffet ganske pludseligt og uden Schubarts vidende: Jf. fx Thorvaldsens to brevudkast af medio april 1804 til Schubart og Fonden ad usus publicos, hvor hans afrejsedag til Napoli endnu ikke er fastsat eller omtalt, selvom han faktisk rejste ganske få dage efter; eller brev af 10.4.1804 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen, der ikke nævner Thorvaldsens kommende besøg i Napoli, hvilket Thorvaldsen uden tvivl ville have informeret ham om, da Stanley længtes meget efter at se sin gamle ven.
Da Thorvaldsen altså dukkede op i Napoli uden varsel, kan det tænkes, at Schubart udsatte sin afrejse et stykke tid for at kunne tilbringe tid sammen med billedhuggeren i Napoli. De “faae Uger”, der nævnes i dette brevudkast, kan altså være blevet til lidt flere, og en sandsynlig datering af brevudkastet, bliver da februar-marts 1804.
Schubart proposes that C.F. Hansen should commission works by Thorvaldsen for the rebuilding of Christiansborg. As Thorvaldsen wishes to remain in Rome, he could execute the works there. If C.F. Hansen consents, he will contribute to ensuring that Thorvaldsen remains a Danish citizen.
…En Deel af disseI, overladt til Thorv: vilde beskjæftige ham paa en for Fædrelandet nyttig Maade og tillige give ham Lejlighed til, uden at forlade Rom at fortjene Regjering[en]s Velgjerninger og bevidne hans Erkjendtlighed for samme. –
Jeg har meddeelt min Søster Grevinde SchimmelmannII, som med den meest dyrkede Smag og Kundskaber forbinder det ivrigste Ønske om at befordre Kunstnernes Fremme i Vort Fædreland, disse mine Tanker i Anledning af Thorv: Ønske om at forblive her i ItalienIII, hvilket hun gandske billiger, og tillige troer den beste Maade at kunde foerene Vor Regjerings billige FordringerIV paa hans Arbejde med hans eget Ønske om at kunne hellige samme hans Talenter, hvis hans AnsøgningV til Regjeringen Ønske om et forlænget StipendiumVI som jeg haaber opfyldes, da ville han søge hos Dem Hr Prof: til hvilken den vigtigste Deel af Administratjonen ved Christiansborgs OpbyggelseVII, er anbetroetVIII, de IdeerIX hvorefter han her kunde arbejde. Jeg tvivler ikke paa at jo de GrundeX som jeg har anført for Thorv: Sag finde Deres fuldkomne Biefald, og jeg vil tillige anbefale dem til Deres Understøttelse paa vedkommende StederXI, med Fornøjelse skal jeg ansee mig som Dem særdeles forbunden for den Godhed hvormed De ville behage at antage Dem samme. Naar Hans Kongelige Høyhed KronprindsenXII billiger mine Planer i Anledning af Thorvaldsens Sag, da ønsker han oprigtigen at kunne begynde ethvert Arbejde som maatte overlades ham, og vil være glad ved at kunne i denne Hensigt henvende sig umiddelbarXIII til Dem [til] vor fortræffelige Professor Hansen overladende Dem i øvrigt enten at vælge og bestemme for ham de IdeerXIV som han har at følge, eller og at tillade at han underkaster sine egne til Deres Bedømmelse og til de Forandringer ModifikatjonerXV som deres lokale Bestemmelse kunde foranledige. –
Jeg veed at vor ædle elskede Kronprinds interesserer sig for Thorvaldsen, og at han giærne imodtog enhver Plan som De min kiære Her Landsmand i Hensigt til hans UnderholdningXVI [og] BefordringXVII maatte forelægge ham. De vil giøre Dem Fædrenelandet fortient ved at bidrage til at vor Thorvaldsen stedse vedbliver at være DanskXVIII. Hvad mig angaaer saa er i Sandhed jeg stolt af at have ham til Landsmand, naar jeg beundrer hans ypperlige JasonXIX, og de mange geniefulde Arbeyder som udmærke hans Kunstværksted. Om faae Uger tænker jeg at see denne fortræffelige Mand i RomXX, og han vil vist med Glæde erfare at jeg overlod hans Skiæbne i vor værdige talentfulde Professor Hansens Haand.
Kunde jeg i nogen Maade være ham gavnlig her i Italien beder jeg Dem indstændigen ikke at berøve mig Leyligheden dertil[.] Jeg vilde glædes ved at være en saa Retskaffen og kiær Landsmand til Nytte, og i denne Henseende tilbyder jeg Dem mine egne Evner, og mine temmelige udbredte Forbindelser i dette skiønne Land, hvor man veed at skatte Kunsten og Konstnere, og snartXXI alt vidne om Forfædres Høyhed, skiøndt om Forfædres Fortræffelighed, [skiøndt] jo ofte meest under Ruiner, og hvor man endnu ikke har tabt Følelsen for de store Exempler som hiine gave paa sand Hoyhed i Kunst som i Alt.
om Agtelse og Venskab beder
S
Dette brudstykke af et brevudkast begynder brat, da det kun kendes fra gamle fotografier i arkivet på Thorvaldsens Museum, hvorfra afskriften er foretaget. Ifølge oplysninger fra 1943 i arkivet på Thorvaldsens Museum befandt udkastet sig dengang blandt Schubarts papirer på Rigsarkivet, jf. arkivplaceringen. Det har ikke været muligt at genfinde udkastet dér.
Brevudkastet er et led i Schubarts ihærdige bestræbelser på at hjælpe Thorvaldsen til at forblive i Rom, jf. referenceartiklen herom. Der kendes ikke noget direkte svar fra Hansen til Schubart, men det må antages, at Hansens brev af 18.6.1804 til Thorvaldsen var foranlediget af nærværende henvendelse fra Schubart.
Last updated 07.07.2023
Brevudkastet begynder brat, men meningen med ordet disse må være de skulpturelle værker, der skulle udsmykke Christiansborg Slot. C.F. Hansen havde netop i 1803 fået godkendt sine planer til genopførelsen af det nedbrændte slot. Se i øvrigt referenceartiklen Bestillingen til Christiansborg om de arbejder, Thorvaldsen kom til at udføre til slottet.
Dvs. Charlotte Schimmelmann, der på sin brors foranledning talte Thorvaldsens sag for rette vedkommende i København, se referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Schimmelmann var kendt for sin mæcenvirksomhed og for sine kunstneriske saloner i det schimmelmannske palæ i København, sådan som det indirekte fremgår af det følgende.
Thorvaldsen skulle formelt set være vendt tilbage til Danmark efter udløbet af hans stipendium fra Kunstakademiet i 1802. Han havde imidlertid flere grunde til at ønske at blive i Rom, se nærmere herom i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Billige betyder rimelige, berettigede, se Ordbog over det danske Sprog.
Den danske regering havde et velbegrundet krav om, at Thorvaldsen skulle vende hjem til Danmark og gå i regeringens/kongens tjeneste. Modtagelsen af et rejsestipendium fra Kunstakademiet var nemlig ifølge akademiets fundats betinget af, at vedkommende efter endt dygtiggørelse i udlandet drog tilbage til fædrelandet og stillede sine evner til rådighed for kongen/regeringen, se nærmere herom i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Så vidt vides, indgav Thorvaldsen ikke en formel ansøgning til den danske konge/regering om at måtte blive i Italien – derfor Schubarts overstregning af ordet ansøgning. I stedet blev hans ønske om en forlængelse af sit udlandsophold videreformidlet til rette vedkommende i Danmark især gennem Schubarts virksomhed.
Thorvaldsen modtog rent faktisk i foråret 1804 en slags forlængelse af sit Kunstakademi-stipendium fra den danske regering via Fonden ad usus publicos, der administrerede en vigtig del af den statslige kunststøtte.
C.F. Hansen fik år 1800 overdraget hvervet at udføre tegninger til et nyt Christiansborg. Hans planer blev approberet af Christian 7. i 1803, jf. Hakon Lund og Anne Lise Thygesen: C.F. Hansen, Arkitektens Forlag 1995, p. 277-278.
Dvs. overgive i nogens varetægt, betro, se Ordbog over det danske Sprog.
C.F. Hansen udstak faktisk nogle retningslinjer for motiverne til facadeudsmykningen af Christiansborg slot, men det skete først i brev af 31.12.1806. Her nævner Hansen første gang de fire allegoriske emner, der skulle anvendes til facaden: Retfærdighed, Sandhed (der siden blev til Sundhed), Klogskab og Styrke. Om dette emne, se mere i referenceartiklen Thorvaldsens værker til Christiansborg.
Da brevudkastet mangler indledningen, kendes disse grunde ikke, men en af dem har sikkert været, at Thorvaldsen i Rom bedre kunne arbejde som billedhugger (ikke bare for Danmark, men i det hele taget) af den basale årsag, at dygtige marmorhuggere ikke fandtes i Danmark dengang. Dette anfører bl.a. Abildgaard i brev af 17.1.1804 til Thorvaldsen, hvor akademiprofessoren tørt konstaterer, at der i København “icke er et Menniske der kan arbeide i Marmor, saa De kunde være tient dermed.”
Hermed sigter Schubart sandsynligvis til kronprins Frederik, som han nævner nedenfor. Desuden havde Schubart via sin søster bragt Thorvaldsens sag på bane for Danmarks finans- og statsminister, hhv. Ernst Schimmelmann og C.D. Reventlow.
Dvs. kronprins Frederik (6.), der de facto fungerede som Danmarks regent.
Via sin søster Charlotte Schimmelmann havde Schubart allerede i december 1803 ladet kronprinsen informere om Thorvaldsens sag, se brev af 21.1.1804.
Desuden skrev Schubart selv direkte til kronprins Frederik vedrørende Thorvaldsens prekære stilling, se hans brev af 26.3.1804.
Thorvaldsen skrev sandsynligvis ikke til C.F. Hansen, eftersom Hansens brev af 18.6.1804 tydeligvis er den første kontakt mellem de to kunstnere og sandsynligvis foranlediget af nærværende brev fra Schubart.
Årsagen til, at Thorvaldsen ikke umiddelbart henvendte sig til C.F. Hansen, kunne være, at Schubart i nærværende brev lovede mere på Thorvaldsens vegne, end han ønskede at opfylde: Schubart skriver i det følgende, at billedhuggeren var villig til at lade sine værker underlægge sig Hansens bedømmelse og evt. modifikationer – hvad man vanskeligt kan forestille sig, at Thorvaldsen havde givet Schubart mandat til at foreslå.
Se også brevudkastet af primo august 1804 fra Thorvaldsen til Hansen, der er konciperet af Schubart, og hvor Thorvaldsen, sandsynligvis tilskyndet af Schubart tilbyder at arbejde på lignende underdanige vilkår. Dette brevudkast blev så vidt vides ikke afsendt, og årsagen hertil kunne være den samme som ovenfor: Thorvaldsen ønskede ikke at lade C.F. Hansen blande sig i udformningen af sine værker. Thiele I, p. 238 antyder noget lignende.
C.F. Hansen udstak faktisk nogle retningslinjer for motiverne til facadeudsmykningen af Christiansborg slot, men det skete først i brev af 31.12.1806. Her nævner Hansen første gang de fire allegoriske emner, der skulle anvendes til facaden: Retfærdighed, Sandhed (der siden blev til Sundhed), Klogskab og Styrke. Om dette emne, se mere i referenceartiklen Thorvaldsens værker til Christiansborg.
Med ændringen fra Forandringer til Modifikatjoner har Schubart tydeligvis ikke villet give C.F. Hansen indtrykket af, at Thorvaldsen var villig til at opgive al kunstnerisk selvbestemmelse. Da Thorvaldsen på brevskrivningstidspunktet befandt sig i Rom og Schubart i Napoli, skyldes ændringen ikke umiddelbart billedhuggeren selv. Schubart kunne dog have fået et indtryk af Thorvaldsens holdning til spørgsmålet fra deres møde i efteråret 1803 i Rom, eller så kunne han have forhørt sig desangående hos Thorvaldsens ven, C.F.F. Stanley, der befandt sig i Napoli på dette tidspunkt.
Dvs. til hans underhold, indtægter, levebrød, se Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. til hans fremme, se betydning 3 i Ordbog over det danske Sprog.
Det er ikke helt klart, hvad der menes med dette udsagn, men Schubart hentyder sandsynligvis til udtalelser, Thorvaldsen må være kommet med vedr. hans formelle forpligtelse til at vende hjem til Danmark. Det havde han meget lidt lyst til, og han må have ytret noget om, at hvis man krævede det af ham, ville han afsige sig sin indfødsret og gøre sig helt fri af de forpligtelser, han havde over for Danmark.
I det næsten samtidige brev af 21.1.1804 ses bemærkninger, der stærkt tyder på det samme. Her synes Schubart at forsøge at overtale til Thorvaldsen til ikke at slå hånden af sit fødeland: “…tænk at De bör giöre Dem Edle værdig som i Födelandet tager Deel i Der[es] Skiæbne. Riv ikke aldeles Skiönsomheds Baand lös. Denne Opofring vilde være for stoer, og jeg forlanger den ikke – Men lad Dem ikke aldeles henrive, og bliv Der[es] Genie troe. Arbeyd flittig. Med et Ord! giör Danmark Ære!”
Om denne sag, se mere i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Thorvaldsens gennembrudsværk Jason med det gyldne skind, A52, som var på alles læber i Rom 1803-04, se evt. referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.
Schubart planlagde at tage fra Napoli til Rom (og videre derfra til Montenero) i løbet af foråret 1804. Da Thorvaldsen pludselig besluttede at rejse til Napoli i midten af april 1804 mødtes de to venner i stedet dér, og Schubart rejste ikke fra Napoli før omkring 1.5.1804.
At Schubart regnede med at møde Thorvaldsen om “faae Uger” i Rom giver et holdepunkt for dateringen af brevudkastet, se dateringsbegrundelsen.
Dvs. snart i betydningen så at sige, nær sagt eller næsten, se betydning 4 Ordbog over det danske Sprog.