Efter april 1838

Sender

NN

Recipient

NN

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Naar Ørsted i sine Bemærkninger har fundet, at de i mødende Tilfælde af den pavelige Regjering vilde blive erkjendt, at de Efterladenskaber, som maatte forefindes efter en Dansk Embedsmand, der skjøndt i lang Tiid, dog ikke som Gjæst havde opholdt sig i Rom, saa kan jeg ikke andet end erklære mig aldeles eenig heri. Men naar der fremdeles matte blive Spørgsmaal om Anvendelsen af den her forudsatte Sætning paa Thorvaldsen; saa turde jeg, efter de Oplysninger, hvoraf jeg hidtil er i Besiddelse ikke yttre en saa bestemt Formening derom, at det vel kunde findes tilraadeligt, derpaa allene at grunde noget nyt Resultat. Hvad der er mig bekjendt om Thorvaldsens Stilling som Dansk Embedsmand indskrænker sig til, at han er Professor ved Kunstacademiet her i Staden og at han tillige skal være Directeur for bemeldte Academie. Da imidlertid Fundatione af 28’ Julii 1814 i den 23 § udtrykkeligen erklærer, at saavel Directeuren, som samtlige Professorer ansees ikke allene som Academiets Medlemmer men ogsaa som dets Embedsmænd; saa maae det indrømmes, at de nævnte Egenskaber indeholde i og for sig betragtede, tilstrækkelig Hjemmel for at tillægge T. den antagne Stilling som Statsborger. Men naar man herhos seer hen til, at han, der i mange Aar har været bosat i Rom, ogsaa der skal være ansat som Directeur ved Kunstacademiet st. Lucca, saa kunde der, naar allene Embeds Stillingen skal tages i Betragtning, næppe med Sikkerhed gjøres Regning paa, at jo Mueligen den Anskuelse kunde gjøre sig gjældende: at den Embeds-Stilling hvori han virkelig har fungeret i Rom, hvor han tillige i en Række af Aar har været boesat, turde i Henseende til Spørgsmaalet om: efter hvilken Lovgivning hans testamentariske Dispositioner turde bedømmes komme i Betragtning fremfor den, hvori han vel har været udnævnt i Danmark, men hvori han, i det mindste ikke paa den foreskrevne Maade har fungeret. I al Fald kunde det befrygtes at man kunde finde at der omtrent talte liige Gode Grunde for begge de Alternativer, om hvilke her kunde være Spørgsmaal og at det ifølge heraf blev anseet rigtigst at hans sidste virkelige Boepæl burde gjøre Udslaget. Det maae i denne Henseende erindres, at dersom T: befinder sig i Rom paa den Tiid han skal forlade denne Verden; saa maae i alle Tilfælde, nogen Skiftebehandling efter ham finde Sted der, naar det endog erkjendes at Hovedskiftet efter ham burde behandles i Kjøbenhavn og under bemeldte Forudsetning kunde altsaa den vedkommende Auctoritet i Rom, der, i Tilfælde at der blev paastaaet at Hovedskiftet skulde behandles der og at hans efterladte Dispositioner burde bedømmes efter de der gjeldende Love, kom til at afgjøre dette Spørgsmaal, saaledes letteligen faae en afgjørende Indflydelse – Jeg formener imidlertid at Formodningen om at den pavelige Regjering dog vilde erkjende den danske Lovginings Anvendelighed, maaskee nu kunde finde en nye Understøttelse i factiske Omstændigheder. Jeg veed ikke hvorvidt det er Tilfældet men anseer det lige saa rimeligt, som ønskeligt, at T: allerede har bestemt eller maaskee vil bestemme sig for, naar han i Rom har tilendebragt de Arbejder, han agter, der at fuldende, at vende tilbage til sit Fædreneland. Men dersom dette er Tilfældet og han, hvilket jo ikke er usandsynligt, selv har betragtet sit Ophold i Rom som interimistisk, maatte dog ogsaa en frenolog Erklæring derom komme i Betragtning i Forbindelse med de forberørte data. Til en saadan Erklæring vilde der nu gives Lejlighed da i alle Tilfælde en Ratihabition for Notarius af Ts Dispositioner vil findes nødvendig, efterdi den Mangel af Notarial-Attestation, som finder Sted i Henseende til det i Rom den 10’ April 1838 daterede Document ikke er afhjulpet ved det under 2de Junii næstefter oprettede og notarialiter bekræftede, der ikke viiser, at det Testament der i Rom er bleven overleveret Notarius forseglet, er af samme Indhold som det d. 10de April 1838 daterede. Med en saadan Ratihabition kunde nu og forbindes en udtrykkelig Erklæring af T: om at han ønskede at Skiftet efter ham skulde behandles i Danmark. Forsaavidt den Disposition, der er gjort til Fordeel for Kjøbenhavn gives Form af en donatio mortis causa vilde der og kunde findes et ikke uvigtigt Argument i den Omstændighed at T, ved under sit Ophold her at ratihabere Dispositionen og derhos at sette Vedkommende paa Stadens Vegne i Stand til, efter hans Død at finde Gaven opfyldt, retteligen kunde i alle Tilfælde siiges, her i Staden at have endeligen paadraget sig den Forpligtelse, som Dispositionen medfører, til ikke at foretage nogen Handling, hvorved Gaven enten ganske eller tildels kan ophæves. Thi ligesom han, selv under den Forudsetning, at han for Tiiden maatte ansees blot som Gjæst at opholde sig her i Staden, naar han under dette sit Ophold paadrog sig en Forpligtelse der for skulde opfyldes i hans levende Live, ifølge 1-2-19 maa kunde søges til Opfyldelse af den indgangne Forpligtelse ved den Jurisdiction i Danmark hvorunder han opholdt sig, saaledes var det dog ogsaa naturligst, at det overlodes den Jurisdiction hvorunder Gaven var endeligen afsluttet og hvorunder den skulde opfyldes, efter hans Død at iværksette det Fornødne især da de givne Gjenstande allerede for en Deel befinde sig under Jurisdictionen. Jeg skulde saaledes efter det foranførte være af den Formening at der især naar der iagttages hvad jeg ovenfor har bemærket endnu at kunde skee, ikke synes at være synderlig Grund til at befrygte Modsettelse fra den pavelige Regjering i den omhandlede Henseende. Men da det uden Tvivl vil findes hensigtsmæssigt, at følge det af Ørsted givne Raad, hos den pavelige Regjering at søge bevirket Fritagelse for Documentation af de Efterladenskaber, som mueligen ved hans Død kunde forefindes i Rom; saa kunde vel i all Fald ved pavelig Erkjendelse i den omhandlede Anledning erholdes. – I øvrigt maae jeg ogsaa med Ørsted antage, at der ikke vel kan tvivles om, at jo Torwaldsens Dispositioner, endogsaa naar deres Gyldighed skal bedømmes efter de romerske Love ville blive erkjendte gjeldende. Det er sikkert Tilfældet, at deres ved den Justinianeiske Ret hjemlede, vidt udstrakte Testations Frihed er beholdt i de pavelige Stater. Men efter den kunde ikkun liberi naturales [tegn for det vil sige] de som vare avlede i Koncubinat, i Forening med Moderen arve 1/6 af Faderens Efterladenskaber, naar han intet Testament havde efterladt sig . De kunde altsaa forbiegaaes ved Testamentet og havde liigesom andre uægte Børn ikke nogen legitima / partes /. Egentlig kunde Frue P: ikke engang, / naar der afsees fra Legitimations Bevillingen :/ ansees som filia naturalis. Thi Koncubinat havde efter Romerretten vel ikke samme virkning som justum matrimonium, men var imidlertid at ansee som en Art af lovlig ægteskabelig Forbindelse, og da det naturligviis var af denne Grund at Børnene var tillagte den nævnte, indskrænkede Arveret, hvorimod Koncubinat nu omstunder ligesaalidet i de pavelige Stater som elles i andre af Europas Stater betragtes som nogen lovlig Forbindelse; saa er det af berømte Jurister antaget, at de som fødes af en Koncubine, efter den rommerske [sic] Ret ikke kunde ansees som liberi naturales [X] um sive [XXXX] ii, hvilke aldeles ingen Arveret nød. Ved Legitimation erholdte rigtig nok uægte Børn Arveret efter deres Fader / Moderen arvede de ipso jure /. Men da Frue Poulsens Legitimation er skeet ved den ovennævnte i Danmark forundte Kongl: Bevilling; saa kan der neppe være grundet Tvivl om: at forsaavidt hendes Legitimation paaberaabes, maae ogsaa den i Bevillingen indeholdte Indskrænkning i Henseende til Arveretten erkjendes. Da det sees af det under 2de Junii d. A: i Rom oprettede Notarial Document at en Advocat har været tilstede under Forretningen, saa er det ogsaa rimeligt, at man har consuleret [sic] ham og at han har fundet, at der Intet var i Vejen for Testamentets Gyldighed. Hvad dernest angaaer det Spørgsmaal: hvad der i Henseende til Formen vil være at iagttage, Da [sic] har jeg allerede ovenfor bemærket, at en Ratihabition for

[i venstre margen på sidste side med blyant:]
Til KR?

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 84d

Subjects

Persons

Last updated 10.05.2011