18.10.1842

Sender

Redaktørerne ved Aarhus Stiftstidende

Sender’s Location

Aarhus

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af avisen, hvor teksten blev trykt.

Abstract

The stone for the monument to Frederik 6. has finally reached the hill at Skanderborg castle. It is now to be dressed. This work has cost the builder Frederik Møller 1,000 rix-dollars.

Document

Skanderborg, den 12te Octbr. Stenen til Kong Frederik den SjettesI Mindestøtte er, ved en sindrig Benyttelse af Kraften, med faa Menneskehænders Hjælp bragt op paa Pladsen, og ligger nu der, hvor den skal tilhugges. Den er af en fortræffelig BonitetII, men vil fordre et langsommeligt Arbeide ved Tilhugningen, da Massen er meget compact. Fodstykket, en for sig selv betydelig Kolos, staaer endnu tilbage at hente. Basreliefs og Busten er bestilte hos Thorwaldsen, som har paataget sig Modelleringen gratis. Udførelsen heraf foregaaer i hans Værksted ved den fordeelagtigt bekjendte Billedhugger Holbek.III ComiteenIV har deponeret 4000 [X]V til denne vigtige Deel af Monumentet.

Transporten har, efter Sigende, kostet Bygmester MøllerVI 1000 [X].VII Deficit er altså temmelig betydeligt. Comiteen var samlet i Mandags. Erstatning blev Hr. Møller afslaaet, med Tilføiende af, hvis Noget blev tilovers, der da rimeligviis kunde blive taget Hensyn dette hans Tab. Det øvrige Arbeide ved Stenen, Reisningen osv. har Hr. Møller paataget sig for 2200 [X].VIII Det skal være tilendebragt i Slutningen af næste Sommer, til hvilken Tid Forsendingerne fra Thorwaldsen, hvem Comiteen nylig har havt Brev fra, ville indtræffe med Fregatten.IX Over Stenen skal nu bygges et Huus med Kakkelovn og de øvrige nødvendigste Beqvemmeligheder. Tre Trin skulle føre til Piedestalen.

PlainenX paa Høien skal beplantes. Angaaende dette Anlæg er endnu Intet bestemt. Man venter en Gartner herud, for at han foreløbigt skal gjøre Udkast til Tegningen. (Meddeelt.)

General Comment

Dette er en trykt tekst, omhandlende transporten af den store sten til Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke, bragt i Aarhus Stiftstidende 18.10.1842.

Arbejdet var på dette tidspunkt nået så langt, at man afventede Thorvaldsens færdige værker den følgende sommer, men en transport afgik først 1844, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1844. Monumentet blev først indviet i 1845.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1842, Aarhus Stiftstidende 18.10.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Den danske kong Frederik 6., der døde den 3.12.1839.

  2. Dvs. af god beskaffenhed, jf. Ordbog over det danske Sprog, bonitet.

  3. Dvs. den danske billedhugger C.F. Holbech, der i Rom stod for marmorhugningen af de fire relieffer til monumentet.

  4. Dvs. Frederik 6.-kommissionen.

  5. Tegn for rigsdaler.

  6. Dvs. den danske bygmester Frederik Møller (1802-1899), der spillede en vigtig rolle i opførelsen af monumentet.

  7. Tegn for rigsdaler.

  8. Tegn for rigsdaler.

  9. Dvs. et af de orlogsskibe, der transporterede Thorvaldsens værker fra Italien til København. Reliefferne og busten ankom først fra Rom i 1844, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1844.

  10. Dvs. plænen.

Last updated 19.11.2018