5.1.1840

Sender

H.C. Andersen, NN

Sender’s Location

København

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Abstract

A fairy tale, told by the moon, about Thorvaldsen as a child who wakes up in the middle of the night and sits at his mother’s spinning wheel and spins so fast that the thread flies off. The mother wakes up frightened. Suddenly the narrator sees the Vatican collection of sculptures, and then there is another leap in time and place to an evening of festivities at Nysø in Thorvaldsen’s honour.

Document

Literatur og Kunst.

Det er allerede tidligere anmeldt at en tydsk Oversættelse af H.C. Andersens ‘Billedbog uden Billeder,’ er under Arbeide. Denne vil indeholde fem og tyve Aftener, hvorimod den danske Original kun har de tyve. Ved Forfatterens Velvillie see vi os istand til at meddele en af disse nye, der paa Dansk først vil komme i et følgende Hefte, og vi troe at just denne paa Grund af Motivet, der er taget efter en mundtlig Meddelelse af HovedfigurenI i det hele Billede, vil have en egen Interesse for de Danske:

„Det er flere Aar tilbage,” sagde Maanen „det var her i Kjøbenhavn; jeg tittede ind af Vinduet i en fattig Stue. Fader og Moder sov, men den lille Søn sov ikke; jeg saae hvor de blommede Kattuns Sengeomhæng rørte sig og Barnet tittede ud; jeg troede først, at han saae paa det bornholmske Stueuhr; det var nok saa broget malet med Rødt og Grønt, der sad en Kukker oven paa, der var svære Blylodder og Perpendikkelen med den skinnende Messingplade gik frem og tilbage, „dik, dik!” men det var ikke det han saae paa; nei! det var paa Moders Spinderok; den stod lige under Uhret. Den Rok var Drengens kjæreste Stykke i det hele Huus, men han turde ikke røre den, for saa fik han over Fingrene; hele Timer, naar Moderen spandt, kunde han sidde og see paa den snurrende Teen og det drejende Hjul, og derved havde han nu sine egne Tanker. Ak, turde han dog ogsaa spinde paa den Rok! Fader og Moder sov; han saae paa dem, han saae paa Rokken, og lidt efter stak der en lille nogen Fod ud af Sengen og saa nok en nogen Fod, der kom to smaae Been, bums! stod han paa Gulvet. Han drejede sig endnu engang om for at see om Fader og Moder sov; jo, det gjorde de; og saa gik han sagte, ganske sagte, kun i sin lille stumpede Skjorte, hen til Rokken og begyndte at spinde; Snoren fløi af, og Hjulet løb da meget hastigere. Jeg kyssede hans gule Haar og hans lyseblaae Øine; det var et nydeligt Billede. Moderen vaagnede i det samme, Omhænget rørte sig, hun saae ud og tænkte paa Nissen eller paa et andet lille Spøgelse. „I Jesu Navn!” sagde hun, og stødte, angst, Manden i Siden; han slog Øinene op; gned dem med Haanden og saae paa den lille travle Fyr. „Det er jo BertelII!” sagde han.

Og mit Øie vendte sig fra den fattige Stue ‒ jeg seer jo saa vidt omkring! jeg saae i samme Øieblik ind i Vatikanets Sale, hvor Marmor-Guderne staae; jeg bestraalede Laokoons GruppenIII, Stenen syntes at sukkeIV ; jeg trykkede mit stille Kys paa MusernesV Bryst, jeg troer det hævede sig. Dog længst dvælede mine Straaler ved NiilgruppenVI, ved den colossale Gud. Støttende sig paa Sphinxen laa han saa tankefuld, drømmende der, som tænkte han paa de henrullede Aar; de smaa Amoriner legede om ham, deres Leeg med Krokodillerne; i Overflødighedshornet sad med sammenlagde Arme og saae paa den store alvorlige Flodgud, en ganske lille Amor, et tro Billede netop af den lille Dreng ved RokkenVII, det var de samme Træk; levende og yndigt stod her det lille Marmorbarn, og dog over tusinde Gange har Aarets Hjul dreiet sig siden det fremsprang af Stenen. Just saa mange Gange som Drengen i den fattige Stue dreiede Rokkehjulet, har det større Hjul snurret rundt og snurrer endnu, for Tidsalderen skaber Marmorguder, som disse.

See, det er altsammen flere Aar siden! Nu igaar vedblev Maanen, „saae jeg ned paa en Bugt ved Sjællands Østkyst; der er deilige Skove, høie Banker; en gammel Herregaard med røde MureVIII, Svaner i Voldgravene, og en lille Kjøbstad med sin Kirke mellem Æblehaver. En Mængde Baade, alle med Blus, glede hen over den rolige Vandflade; det var ikke for at stange Aal at Blussene lyste, nei; Alt var festligt!IX Musiken klang, en Vise blev afsjunget, og midt i en af Baadene stod ham, de hyldede: en, høi, kraftig Mand i en stor Kappe, han havde blaa Øine og lange hvide Haar; jeg kjendte ham og tænkte paa Vatikanet med Niilgruppen og alle Marmorguderne, jeg tænkte paa den lille fattige Stue, jeg troer saamen i Grønne GadeX, hvor den lille Bertel med den stumpede Skjorte sad og spandt. Tidens Hjul har dreiet sig; nye Guder ere stegne frem af Stenen. ‒ ‒ ‒ Fra Baaden lød et Hurra, et: „Hurra for Bertel Thorvaldsen!” ‒

General Comment

Eventyret blev trykt for første gang her i Portefeuillen for 1840, 1. bind. Det udkom siden som en del af Billedbog uden Billeder i dette værks 2. udgave, 21.12.1844, og igen april 1847 i den komplette udgave af eventyrsamlingen, jf. H.C. Andersen Centret. I de samlede udgaver er eventyrene fortløbende nummereret, og det forhåndenværende eventyr kaldes for “Fire og tyvende Aften”. H.C. Andersen forærede Thorvaldsen en udgave af Billedbog uden Billeder, sandsynligvis i den første udgave fra 1840, der ikke indeholdt denne historie, jf. Andersens dedikation.

De små eventyr har alle månen som alvidende fortæller, og eventyrene har et kollagepræg, hvor der frit springes i tid og sted. I sin biografi over Thorvaldsen, som blev udgivet som en føljeton i Berlingske Tidende 30.12.1844 – 3.1.1845, skriver H.C. Andersen, at historien tager udgangspunkt i én af Thorvaldsens egne erindringer.

Se endvidere artiklen om Thorvaldsen og H.C. Andersen.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1840, Portefeuillen 5.1.

Other references

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Dvs. Thorvaldsen, som det vil vise sig i det følgende.

  2. Dvs. Thorvaldsen.

  3. Dvs. den berømte hellenistiske skulpturgruppe Laokoon, Musei Vaticani, Museo Pio-Clementino, Cortile Ottagono di Belvedere, inv. 1059. Se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, vol. II, tavle XXXIX, tekst p. 73-79 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134) og Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. II, tavle 62, tekst p. 131-140 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).

  4. Her henvises der til en, i Oplysningstiden herskende, debat om hvorvidt Laokoon skriger eller sukker, jf. Gotthold Ephraim Lessings skrift Laokoon oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie, 1766.

  5. Der henvises her sandsynligvis til statuerne af muserne i Sala delle Muse, Musei Vaticani, Museo Pio-Clementino.

  6. Dvs. den berømte hellenistiske skulptur af flodguden Nilen, Musei Vaticani, Museo Pio-Clementino, Braccio Nuovo, inv. nr. 2300.

  7. Thorvaldsen sammenlignes her med den lille Amor, der står i overflødighedshornet på den føromtalte hellenistiske skulptur af flodguden Nilen. Skulpturen forestiller guden der slænger sig, og omkring ham leger en hob af små barne-figurer. Én af dem deltager ikke i de andres leg, men skiller sig ud ved at stå med korslagte arme i overflødighedshornet, som der vælter vindruer ud af.

    At Thorvaldsen jævnføres med kærlighedsguden Amor lader til at være en gennemgående trope, der måske stammer fra billedhuggeren selv, jf. artiklen Nyårets genius som et selvportræt.

  8. Der henvises her til herregården Nysø, hvor Thorvaldsen boede og havde atelier. Se også Heinrich Buntzens maleri Herregården Nysø med Thorvaldsen udenfor sit atelier, 1843:

    Herregården Nysø med Thorvaldsen uden for sit atelier

  9. Den fyldige beskrivelse af en natlig fejring på Nysø lader sig jævnføre med en aftenfest på Præstø fjord 23.6.1839. H.C. Andersen deltog dog ikke selv i den, da han samme dag tog til Malmø, jf. Topsøe-Jensen, op. cit.

    I sine erindringer skriver Christine Stampe, at H.C. Andersen var på Nysø i 1839, jf. Stampe, op. cit., men noget nærmere tidsrum angiver hun ikke. Hans intention om at besøge Nysø i juni 1839 fremgår dog af et brev af 11.6.1839 til veninden Henriette Wulff. Andersen skriver her, at det havde været aftalen, at han skulle komme til Nysø sammen med Thorvaldsen, men at han blev snydt for kørelejlighed med hans vogn, og kommer derfor ikke.

  10. Thorvaldsen er født i Grønnegade i København, jf. artiklen Thorvaldsens bopæle.

Last updated 27.08.2018