21.9.1838

Sender

Redaktørerne ved Dagen

Sender’s Location

København

Recipient

Omnes

Dating based on

Dateringen fremgår af den avis, hvori teksten blev trykt.

Abstract

The commentary to this document is not available at the moment.

Document

Thorvaldsen.

Igaar var Conferentsraad Thorvaldsen første Gang efter sin Ankomst Gjæst ved det kongelige Taffel. Den beskedne store Kunstner blev overordentligt huldrigt modtagen af Deres Majestæter, og efter Taffelet beviste Deres Majestæter ham den Naade i længere Tid at underholde sig med ham.
Vi erfare, at Conferentsraad Thorvaldsen vil efter Indbydelse af den kongelige CommissariusI ved Stænderforsamlingen indfinde sig i Roeskilde paa den Dag Stænderne sammesteds paa sædvanlig Maade aabnes, næstkommende Mandag den 24de ds., og deeltage i det Festmaaltid, som den kongelige Commissarius paa Aabningsdagen pleier at give de Deputerede. Det vil være en betydningsfuld Dag for Roeskildes indvaanere, paa hvilken de tælle blandt deres Gjæster Danmarks to første Genier, begge store udmærkede Kunstnere, den ene ved sin skabende Aand og sin Meisel ophøiet i Verdensberømmelse over alle Samtidige og Forgængere, den anden paa Grund at sine sjeldne Indsigter i Statskunsten og Lovgivningsfaget og sin utrættelige og gavnrige Virksomhed for Fædrelandets Vel af Samtidens og Eftertidens skjønsomme Medborgere bevaret i en uforglemmelig Erindring, begge høit agtede og elskede af deres Landsmænd, begge lige store og dog beskedne, begge besjælede af varm, inderlig og frugtbar Kjærlighed for deres Fædreland. Et Ønske maa det være for den talrige Skare, der strømmer til Roeskilde hiin Dag, at Thorvaldsen vil indfinde sig sammesteds saa tidligt paa Dagen, at han kan deeltage i den høitidelige Gudstjeneste, det gaaer forud for Stændernes Aabning. Vi haabe, at Dagens Betydningsfuldhed, Landets ærværdigste og skjønneste Kirke, og en Tale af Landets første og lærdeste Geistlige ville indeholde tilstrækkelig Opmuntring for ham til at forene sin Andagt med sine Medborgeres, og saaledes forskjønne Festen for disse.
[Ovenstaande er os meddeelt af en særdeles velunderrettet Ven; men vi tvivle om at Biskoppen dennegang vil prædike, derimod siger man at Provst Birch, der er den anden geistlige Deputerede, vil prædike ved denne Leilighed.]

General Comment

Denne artikel blev trykt i avisen Dagen nr. 226, 21.9.1838.
Artiklen handler om Thorvaldsens forestående tur til Roskilde i forbindelse med stænderforsamlingen i byen. Han ankom dog ikke 24.9.1838, som det bebudes her, men først 4.10.1838.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1838, Dagen 21.9.

Other references

Persons

Commentaries

  1. Dvs. den danske embedsmand A.S. Ørsted, der fungerede som kongelig kommissær / kommissarius, dvs. befuldmægtiget.

Last updated 28.09.2017