Ludwig von Hofer
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af regnskabet.
Hofer acknowledges receipt of payment for work on the marble versions of the reliefs Pan and a Satyr, A353, Bacchante and a
Satyr, A355, The Genii of Music Singing, A586, and Cupid and a Dog, A398.
Der Untergezeichnete hat 10 ScudiI Vorschuss von Herrn Thorvaldsen für ein BasreliefII (Satyr der eine jungen Faun unterrichtet) empfangen. L. HoferIII. Rom den 8ten Märtz 1834
Weitere 10 Scudi – Rom d 18ten April – 34
Weitere 20 Scudi, im Ganzen 40 ScudiIV als vollständige Bezahlung für das Basrelief (Satyr) erhalten. L Hofer
Vorschuss fur das BasreliefV (Bachantin mit dem jungen Faun)
10 Scudi – L Hofer Rom d. 11ten Maÿ. 34.
10 Scudi – den 18ten Maÿ – 34
10 Scudi den 23ten Maÿ 34
10 Scudi als Rest von 40 Scudi für die Bachantin – Rom d. 29 Maÿ 34 Hofer
für das BasreliefVI (3 singende EngelVII) als Vorschuss
10 Scudi – den 5ten Junij 34 Hofer
10 Scudi – den 14ten Junij 34 Hofer
10 Scudi als Rest für die Engel. Hofer – 25 Junij 1834
für das BasreliefVIII (Amore fedeleIX)
10 Scudi weniger[?] 55 Baj.X den 5ten Julij 34 Hofer
Den Rest von 20 Scudi. Den 26 Julij 34. Hofer
Regnskabet giver et indblik i Thorvaldsens værkstedspraksis og i hans udgifter ifm. billedhuggerarbejder. Tilsyneladende fik Hofer i alt 40 scudi for at hugge de større relieffer (Pan og en satyr, A353, 46,4×77,8 cm, og Bacchantinde og en satyr, A355, 47,0×78,8 cm) og 30 scudi for at hugge de mindre (Musikkens genier synger, A586, (36,5×40,0 cm) og Amor og en hund, A398, 39,8×59 cm). Hvorvidt Hofer har stået for hele eller kun dele af udhugningen, kan ikke sluttes ud fra det foreliggende. Læs mere om Thorvaldsens værkstedspraksis i referenceartiklen herom.
Dette regnskab er en del af en regnskabssamling, der omfatter Thorvaldsens værkstedsregnskaber for perioden 1834-1844.
En oversigt over alle enkeltdokumenterne i regnskabssamlingen kan ses via emneordet Regnskab No. 2, 1834-1844.
En samlet oversigt over alle Thorvaldsens kendte værkstedsregnskaber findes i referenceartiklen Værkstedsregnskaber.
|
|
Pan og en satyr, Antagelig tidligst juni 1831 - Senest august 1831, inv.nr. A353 |
|
|
Pan og en satyr, Antagelig 1832 - 1833, inv.nr. A352 |
|
|
Bacchantinde og en satyr, Tidligst juni 1833 - Senest august 1833, inv.nr. A355 |
|
|
Bacchantinde og en satyr, Tidligst 1834, inv.nr. A354 |
|
|
Musikkens genier synger, Antagelig tidligst juni 1833 - Senest august 1833, inv.nr. A586 |
|
|
Amor og en hund, Tidligst juli 1831 - Senest september 1831, inv.nr. A398 |
|
|
Amor og en hund, Tidligst september 1831, inv.nr. A396 |
Last updated 04.09.2019
Dvs. den romerske møntenhed scudo romano, jf. referenceartiklen Møntenheder.
Dvs. en marmorversion af Thorvaldsens relief fra 1831 Pan og en satyr, A353. Om der er tale om Thorvaldsens Museums marmoreksemplar, A352, eller om et andet marmoreksemplar, vides p.t. ikke. Det eneste andet kendte marmoreksemplar var til salg på kunstauktioner i hhv. 1998 (Daniel Katz, Ltd., London 1998, jf. THM j.nr. 13-44/1997) og 2014 (Sothebys, New York, 30. januar 2014, auktion 9107, katalognummer 139). Reliefferne blev begge gange anset for at stamme fra det engelske gods Hams Hall. Men dette kan ikke være tilfældet, jf. referenceartiklen Thorvaldsens værker på Hams Hall. Det solgte reliefs egentlige proveniens kendes p.t. ikke.
Oplysningen er derfor heller ikke korrekt i Grandesso og Skjøthaug, op. cit., katalogdel, p. 285, kat.nr. 423.1.
Selvom håndskriften ikke ligner det andet brev af 22.8.1838, vi har af Hofer, så står der Hofer i denne kvittering. Begyndelsesbogstavet er et latiniseret H, selvom det øvrige er skrevet med gotiske bogstaver.
At betalingen for Hofers arbejde er så høj (40 scudi for formentlig 4 ugers arbejde, jf. også de øvrige poster på kvitteringen), tyder på, at han har fungeret som højt kvalificeret marmorhugger. De fleste fastlønnede fik i samme periode højst 1,2 scudi pr. dagsværk, dvs. 7,2 på en uge (søndag var ikke arbejdsdag).
Dvs. en marmorversion af Thorvaldsens relief fra 1833 Bacchantinde og en satyr, A355. Om der er tale om Thorvaldsens Museums marmoreksemplar, A354, eller om et andet marmoreksemplar, vides p.t. ikke. Der findes i alt tre andre kendte marmoreksemplarer af relieffet; alle i privateje, jf. Arkkataloget, Thorvaldsens Museum samt Grandesso og Skjøthaug, op. cit., katalogdel, p. 284, kat.nr. 455. Kat.nr. 455.4. var til salg på kunstauktioner i hhv. 1998 (Daniel Katz, Ltd., London 1998, jf. THM j.nr. 13-44/1997) og 2014 (Sothebys, New York, 30. januar 2014, auktion 9107, katalognummer 139). Relieffet blev begge gange anset for at stamme fra det engelske gods Hams Hall. Men dette kan ikke være tilfældet, jf. referenceartiklen Thorvaldsens værker på Hams Hall. Det solgte reliefs egentlige proveniens kendes p.t. ikke.
Dvs. en marmorversion af Thorvaldsens relief fra 1833 Musikkens genier synger, A586. Relieffet kendes i tre marmorversioner. Hvilken version, der her er tale om, vides p.t. ikke. Se evt. referenceartiklen Thorvaldsens værker på Hams Hall, der omhandler den tidligst kendte ejer af relieffet, samt Fra genier til engle og tilbage igen, der omhandler titelforvirringen, der har fulgt relieffet gennem tiden, jf. også den følgende kommentar.
Relieffets motiv er blevet opfattet som både engle og genier eller som mere neutrale putti og smådrenge. I nærværende dokument opfattes de som engle, men i de senere værkstedsregnskaber optræder de som Musikkens genier og dette lader til at være den dominerende opfattelse i Thorvaldsens egen levetid. Læs mere herom i referenceartiklen Fra genier til engle og tilbage igen.
Dvs. en marmorversion af Thorvaldsens relief fra 1831 Amor og en hund, A398. Formentlig er der tale om versionen på Thorvaldsens Museum, A396, der p.t. er den eneste kendte marmorudgave af relieffet.
Ved denne italienske titel (dvs. Den tro Amor) forklares relieffets allegoriske betydning tydeligere end gennem den nuværende danske titel: Amor og en hund. Relieffet er kort sagt et billede på den trofaste kærlighed.
Disse ord er tilføjet ovenfor linjen, se originalen.