Napoli d 19 Jan: 1817.
Rigtig nok lidet sildig, kiære Thorwaldsen melder jeg Dem, min Lykkelige Ankomst til Napoli, paa hvilken vi, at sige paa Landeveiene ikke mødte en eneste mistænkelig Gienstand; hvorvel alle de Spitsbubsansigter, som betlede os imøde i Fondi og Itri, i Grunden ikke spaaede os noget got; det farlige Pas mellem Terracina og Landi synes og paa nærværende Tid at være temmelig sikkert da mere end 200 Mennesker arbeider der, og ere beskiæftigede med at bortryde Buske og Krat nær Landeveien, hvorved denne bliver saameget sikkere. Efter nu at have sagt Dem at jeg befinder mig ret vel her, maae jeg tillige takke Dem for al det Venskab og Giæstfrihed De er kommet imøde hvilket jeg blev forhindret i, i Rom, saavel som at sige Dem Farvel; thi da Tilfældet og Allarmen ikke vognede Dem, den Morgen, jeg reiste kunde jeg umuelig overtale mig til at giøre det; thi jeg var vis paa at mit taknemlige Levvel i mit Hierte, var ligesaa ærlig meent, som om jeg personlig havde rakt Dem Haanden; og jeg haaber De er overbevist om det samme. Fra Heigelin kan jeg hilse Dem meget, jeg har givet ham Brevet, men med det til Butera er jeg i Forlegenhed, da han alt er afreist til Palermo. Ligeledes har jeg mange Hilsener til Dem fra Schönberg, som lever her, som det synes i en ret behagelig men meget travl Stilling; han har ikke faaet mit Brev, som jeg nogle Dage før min Afreise ved Antonio lod bringe paa Posthuset; dette foranlediger mig til at bede Dem, tage Antonio i Forhør, angaaende tvende Breve, som jeg Aftenen før min Afreise leverede ham til at bringe paa Posthuset; de skulde til Vien, og det er mig yderst magtpaaliggende, at vide om han rigtig har besørget dem. Jeg beder Dem ret instændig paa det nøieste at spørge ham derom – og i saa Fald, at de ikke skulde være det, da ved Lund lade mig det vide; thi hvor kiært det end skulde være mig, giør jeg dog ingen Regning paa Brev fra Dem, thi jeg veed hvorlidt Deres Tid og Lyst tillader Dem at befatte Dem dermed; Jeg er her endnu saa nyekommen, at jeg umuelig kan sige naar jeg kommer tilbage, saameget troer jeg dog at kunde sige med Vished; at jeg neppe giør Reisen med til Sicilien, thi i Følge alle indhentede Efterretninger vil den for Øieblikket falde mig for dyr. Jeg beder Dem formelde min Respekt til Reinholds og Niebuhrs, samt hilse mine øvrige Venner og Bekiendter, fra Deres oprigtige Ven
Kruse
Maae jeg bede Dem, sende Antonio hen med indlagte Brev til Signora Emilie.