De kan ikke troe min kiere høiagtede Ven! hvor inderlig bedrøvede jeg og Julie bleve, da vi i Onsdags Morges lidet før Kl 9 kom paa Charlottenborg og allerede i Porten modtoge den Efterretning at De var reist omtrent ½ Time før – Uagtet jeg nu ikke kan andet end erkiende Hensigtsmæssigheden at De, i den bevægede Sindsstemning hvori De i de sidste Dage befandt Dem blev undraget Afskedens Bitterheder, saa smertede det dog mig og Julie uendelig meget at vi ei fik vor kiere kiere Ven! medgivet vort Farvel, og endnu engang paadraget vil alvorlig Opfyldelsen af et given Løfte, at vende tilbage her i næste Aar, et Løfte der allene mildner Adskillelsen – Vi skulle imidlertid af alle Kræfter arbeide paa Deres Museum, og naar De da ved Deres Tilbagekomst kan begynde at pusle med Ordningen af dette Museum, der skal virke til at vedligeholde Dem og Deres Færd i Livet, i en levende Erindring hos Efterverdenen; naar De fremdeles som før modtager de utve[t]ydigste Begivenhed Beviiser paa Deres medborgeres uskrømtede Kierlighed, da kan De have en glad og lykkelig Livs Aften og ikke sandt, Følelserne fæste sig dog ingensteds saaledes som til den Fædrene Jordbund –
Modtag nu altsaa min høitagtede Ven! mine og min Julies kierligste og bedste Ønsker for Deres Vel paa Reisen og det almægtige Forsyn tage Dem under sin naadige Beskyttelse saaledes at De naar Deres Arbeide er fuldendt, karsk og sund paa Legeme og Siel kan vende her tilbage – Bevar os som have modtaget saa mange Beviser paa Deres venlige Sindelag for os, i en velvillig Erindring, thi at vide os stundom erindrede af Dem er en ikke liden Glæde og Tilfredsstillelse for os.
Med den meest uindskrænkede Agtelse forbliver jeg
|
Kiøbenhavn d 22 Mai 1841. |
Deres oprigtig hengivne AC Kierulff |
Da vi ikke vare saa heldige at træffe Dem, Bedste Conferenceraad Thorvaldsen den Dag De forlod Kiøbenhavn, maa jeg i min Faders Brev tilføie mit hjertelige Levvel og min oprigtige Tak for de Timer, som De har tilbragt i vor Kreds, og som ved Deres Nærværelse ere blevne uforglemmelige for vor Erindring, jeg slutter med det Ønske som vist Alle Danske ville forene dem med mig i at sige Dem at vi kun i eet Aar maa savne Dem, og at Alle Deres Venner og taknemmelige Landsmænd snart igjen maa glæde sig ved at have Dem bedste Conferenceraad Thorvaldsen i Deres Fødeland, med de bedste Ønsker og de venligste Hilsener slutter med sand Høiagtelse Deres Julie Kierulff.
Min Søster beder Dem ogsaa paa det kierligste at hilse og bragt i Deres venskabelige Erindring.