Kjøbenhavn den 13 Mai 1841
S T
Hr Conferentsraad Thorvalsen!
Omendskjøndt jeg tidligere har Profiteret af Conferentsraadens Godhed, saa ved jeg sandlig ikke til hvilken anden at henvende mig i dette for mig Sørgelige øjeblik, da man kun overalt møder Bitterhed og underkuelse. I fem samfulde Uger har jeg allerunderdanigst søgt Audients hos Hans Maiestet Kongen men ikke veret saa lykkelig at erholde den. Jeg maae bede Conferentsraaden ikke at tage min Dristighed ilde op, at jeg ikke Mundlig beder Conferentsraaden! at kjøbe et Malerie hvis ringe vert som et begynder Arbeide jeg nesten finder formastlig at tilbyde Conferentsraaden, men naaer jeg tænker paa de mange Conferentsraaden! har vist Velvilie, og naaer jeg tænker paa Conferentsraadens udviste Godhed mod mig selv, og den Trøst og Opmuntring jeg nød ved at tale med Conferentsraaden, saa faaer jeg Mod til at bede Conferentsraaden anden gang at hjelpe mig. Sidste gang Reiste jeg til Norge og erhvirvede saa meget ved at Male Portraiter som jeg har levet for i Vinter, nu staaer jeg paa samme Poeng, men har intet at Reise for.
|
Mit Malerie, er den Hjemkomne Søemand, som var paa denne Udstilling. |
underdanigst C Richardt |
