I Anledning af Deres Høivelbaarenheds Skrivelse af 1ste Marts vil jeg ikke undlade herved at gjensvare Dem; endskjøndt jeg tidlig paa Sommeren troer at vide en Leilighed hvorved den bevidste Hebe kunde komme hertil, hvilket ej er Tilfældet senere, foretrækker jeg dog at lide et mindre Tab imod Muligheden af et større, som Leilighedernes Sjeldenhed og Vanskelighed, ligesom andre mulige Tilfælder, kunde foranledige; Jeg renoncerer derfor herved paa min Ret til bemeldte Statü, idet jeg hoslagt tilbagesender Dem det nu i næsten 35 Aar i mit Værge værende Beviis, saa meget mere som jeg meer og meer erkjender hvor meget sligt et Kunstværks Besiddelse vilde tabe sin Værd for mig i Tiden, naar det erholdes med saa mange Ubehageligheder.
Sluttelig føler jeg Trang til at sige Deres Høivelbaarenhed forinden jeg slutter denne ubehagelige Correspondence, jeg mod min Villie er geraadet i med Dem, at jeg henleder den fra Deres Side mere som en Følge af ufornuftige og slette Raadgivere, end Deres egen Villie, da Deres Handlemaade i denne Sag saa paafaldende har contrasteret mod Deres bekjendte godmodige og venlige Sindelag.
| Gaunøe den 18de Marts 1841. | O Reedtz Thott. |