The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 7760 of 10181
Sender Date Recipient
Redaktørerne ved Dagen [+]

Sender’s Location

København

4.12.1838 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af den avis, hvori teksten blev trykt.

Omnes
Abstract

The commentary to this document is not available at the moment.

See Original

København, 4 December.

Den almindelige beundring, som den berømte Johannes-Gruppe i Frue Kirkes Fronton har vakt hos alle Samfundets Klasser, har bragt os paa den tanke, at en Beskrivelse over de enkelte Figurer i dette Kunstværk vil finde en venlig Modtagelse hos vore Læsere. Vi have i den Anledning fornemmelig raadført os med Prof. Thieles høist fortjenstlige Værk: “Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker”, og ville nu tillade os deraf at gjøre et Uddrag, som vi hermed tilbyde til Veiledning ved Betragtningen af Compositionens Enkeltheder.
Efterat forfatteren først har bemærket, hvor utvungent og naurligt Kunstneren har vidst at benytte Frontonens triangulaire Forhold ved at sætte Johannes i Midten paa en liden Fjeld-Forhøining, og omgive ham med staaende, siddende og liggende Tilhørere af forskjelligt Kjøn, Stand og Alder, gaaer han over til Beskrivelsen af de enkelte Figurer. I Frontonens høire Spidse (henad mod Universitets-Bygningen) hviler en Yngling med Haanden under Kinden og støttet sig paa en Steen, over hvilken han har udbredt Overgevandt. Hans Legeme hviler under Aandens anstrængte Virksomhed, thi han synes ganske at tabe sig i Andagt og stille Betragtning. Efter ham følger en siddende Skriftklog med et stort Skjæg i et rigt Gevandt. Ved Døberens dybtgribende Tale hæver han den venstre Arm mod Hjertet, som endnu ængstes af Tvivl. En yndig Moder med sit Barn danne skjøn Modsætning til den gamle Skriftkloge. Kommen hid for at døbes, er hun, dybt bevæget af Johannes’s Tale, andægtigen sunken paa Knæ med Armene korslagte over Brystet, medens det skjønne Barn, ledet af Moderen, lader sit fromme Blik hvile paa Taleren. Nu følger en staaende Gruppe, en Fader med sin Søn. Den begeistrede Yngling, som kjærligt støtter sig til Faderen, har sandsynligviis overtalt denne til at følge med ud i Ørkenen, for at høre den nye Prophet. Den gamle, som vel ikke kom didhen med store Forventninger, føler sig mærkelig greben, og betragter Johannes med den meest spændte Opmærksomhed. Efter disse to betydningsfulde Figurer, følger en ung Mand, som staaer Johannes nærmest. For at kunne hvile det med Opmærksomhed opad vendte Hoved i den venstre Haand, støtter han Albuen imod Knæet, som er hævet derved, at han sætter Foden paa samme Steen som Taleren. Nu ere vi komne til Midten, hvor vi see Johannes den Døber, ganske efter den Typus, som de gamle italienske Malere har fulgt. Denne Figur er 6 Fod, 5” høi, og af det ædleste Udtryk. Agnusdeistaven hviler i den venstre Haand; med den høire, der peger mod Himlen, forkynder han, at Himmerigets Rige er nær. Det er den legemsstærke, ved et strengt Levnet hærdede, Prophet med et Klædebon af Kameelhaar, betegnet som Døberen ved den Concha, der hænger i en Læderrem bærer over Skulder. Hans Aasyn og Stilling bære Udtrykket af den alvorlige og straffende Tale, der udstrømmer fra hans begeistrede Læber. Nærmest ved Prophetens venstre Side staaer et smukt ungt Menneske i en Stilling, der viser, at han alene venter paa Slutningen af Talen for at modtage Indvielsens hellige Symbol. Som en fraværende Modsætning sees ved hans Side en Pharisæer, der vandrer mellem Tilhørerne, lytter et Øieblik, og derpaa gaaer hovmodig forbi i sit lange, folderige Draperie. Efter ham følger en Jæger, som just vender tilbage fra Jagten, og standser ved at see Propheten midt blandt Folket. Med en flad Hat paa Hovedet, Spydet kastet over Skulderen og holdende en stor Hund med den venstre Haand, lytter han til med from Andagt. Nu følger en Moder med tre Børn. Jægerens Hund tiltrækker sig ganske Børnenes Opmærksomhed. Medens de to største, en Dreng og en Pige, ikke ret driste sig til at gaae længere frem for Dyres Skyld, er den Mindste, som Moderen holder tilbage med Armen, meget begjærlig efter at vove sig henad mod Hunden. Moderens Andagt er forstyrret; dog vender hun Blikket mod Taleren, for ved sin egen Opmærksomhed at dølge den Uro, som let kunde foranlediges af de Smaa. Denne Kones deilige Hoved er modelleret efter den for sin udmærkede Skjønhed berømte Vittoria fra Albano (omtrent tre danske Miel fra Rom). Denne Piges yndige Træk bleve paa eengang forevigede af de tre Billedhuggere, Thorvaldsen, Bystrøm og Rudolph Schadow. Thorvaldsen har endog udført hendes Buste i Marmor. Vi komme nu til den i Frontonens venstre Spidse liggende Hyrde, som med Hyrdestaven i den høire Haand og Hovedet vendt mod Taleren, lytter opmærksomt til.
Om dette Mesterværks Værd have vi for resten intet at tilføie, og raade blot Enhver, der endnu ikke har seet det, at gaae hen og beundre Geniets skabende Kraft i dens Herlighed.

General Comment

Denne artikel blev bragt i avisen Dagen, Nr. 289, 4.12.1838.

Subjects
Commission for the Church of Our Lady, Copenhagen
Persons
Johan Niklas Byström · Vittoria Caldoni · Rudolf Schadow · Just Mathias Thiele · Bertel Thorvaldsen
Works
Last updated 09.05.2017 Print