No. 7940 of 10318
Sender Date Recipient
Bertel Thorvaldsen [+]

Sender’s Location

København

5.1.1839 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

H.N. Clausen
Jonas Collin
Just Mathias Thiele
[+]

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Tilskrift: Til Hrr Conferentsraad Collin
Hrr Professor Clausen
Her Professor Thiele

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original [Translation]

Som jeg hører har Hans Majestæt nu skriftligen gjentaget, hvad han for 8 Dage siden var saa naadig at meddele mig, nemlig at han skjænker til Locale for mine Kunstsager den Bygning, som ligger bag ved Christiansborg Slotskirke, bestaaende af to Sidefløie og et Endepartie. Jeg modtog min Konges Tilbud med Glæde og Taknemmelighed, og hvad jeg saaledes sagde til Hans Majestæt og til Kunstakademiets høie Præses, Hans Kongelige Høihed Prinds Christian, saavelsom til alle mine Venner, som derom have talt med mig, det beder jeg Dem, mine Herrer, at de ufortøvet ville, paa mine Vegne, foredrage, saavel for Deres gode Colleger i Committeen, som for den ærede Magistrat og Stadens Deputerede Borgere. Jeg miskjender sandeligen ikke den Iver og gode Villie, som besjæler nogle af mine Velyndere, idet de ønske et andet Locale, end dette, som jeg er fuldkommen tilfreds med, men det skulde smerte mig, om der derved skulde gives Anledning til den allermindste Yttring, til Hans Majestæt eller til det Offentlige, hensigtende til at forandre hiin Kongelige Beslutning. Mit Ønske for mine Kunstsager er nærved at opnaaes. Fundamentet er, ved denne Kongelige Gave, nu lagt. Udførelsen kan med de af mine Medborgere og Landsmænd allerede ydede velvillige betydelige Bidrag, som jeg erkjendtligen paaskjønner, og ved det Tilskud, som der kan ventes fra denne Stads Øvrighed, der allerede har givet mig umiskjendelige Prøver paa deres
Hengivenhed, ikke længe udeblive. Min Alder, min Kunst og mit Helbred fordrer Ro og Fred, og disse mig vigtige Goder vil ingen som har mig kjær, forstyrre.

Kjøbenhavn den 5 Januar 1839
med Høiagtelse
Thorvaldsen
Archival Reference
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 99
Document Type Amanuensis
Document by amanuensis NN
Subjects
Thorvaldsen and Danish Kingship · Thorvaldsen's Health · Thorvaldsens Museum, Establishment of
Persons
Christian 8. · Frederik 6.
Last updated 27.06.2018 Print