No. 7301 of 10318
Sender Date Recipient
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten [+]

Sender’s Location

København

29.5.1837 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Abstract

The commentary to this document is not available at the moment.

See Original

Kjøbenhavn, den 28de Mai 1837.

Denne dag, der mere og mere synes at udvikle sig til en sand Nationalfest, blev i Kjøbenhavn blandt andet ogsaa høitideligholdt af det Selskab, som har dannet sig i dette Øiemed. Forsamlingen, der bestod af noget over 200 af de ansete Mænd af de forskjellige Samfundsklasser, var til et Middagsgilde kommen sammen paa Skydebanen, under Præsidiet af DHrr. Prof. Clausen, Viinhandler Hansen og Høisteretsadvokat Salicath.

[...]

En Sang, af F.J. Hansen, til Thorvaldsens Priis, henledede Selskabets Tanker paa denne vor udmærkede Konstner, hvis herlige Virken vel ikke staaer i umiddelbar Forbindelse med Festens Anledning, men dog vel fortjente ogsaa ved denne Leilighed at mindes af en Forsamling af dannede og fædrelandssindede Mænd. Ved dens Slutning proponerede Professor Clausen en Skaal for den store Landsmand, hvis bebudede Ankomst til Fædrelandet vi længselsfuldt see imøde. Da han for atten Aar siden hilstes i sin Fødeby, var det kun Faa af hans Landsmænd, som havde havt Leilighed til at kjende hans Storhed; thi kun enkelte Værker havde dengang fundet Veien ind over vore Grændser; men den begejstrede Lovpriisning af den nordiske Konstner, som gjenlød i alle Lande, maatte vel vække sympathiserende Følelser hos hans Landsmænd. Hvor meget nærmere er han ikke i de mellemliggende Aar, skjøndt langt fraskilt, rykket til os paa Aandens Vei! Talrige Arbeider er komne til os, som have lært os at kjende og beundre den Storhed, vi forhen havde hyldet; hans Tilsagn er kommet til os, som har aabnet Udsigt til, at hans Fædreland skal blive Eier af hans rige Konstskatte. Thi har end Konstneren opslaaet sin Bolig i det fjerne Land, og har han end i den hele dannede Verden sit Hjem, saa drager dog Nordbosindet ham med stærke Følelser til hans Vugges Land. Og naar da her en Skaal udbringes, som gjentages oftere ved Tiberens end ved Øresunds Bredder, maatte den da lyde til ham som Vidne om de Følelser, med hvilke hans Landsmænd ønske at drage ham til sig, med hvilke de ville følge ham paa Veien over Alperne til Danmark, og stræbe at berede ham et Hjem i deres Midte, som han her alene kan finde! Den Optagelse, denne Skaal fandt, beviste, hvor enig Forsamlingen var i de deri udtalte Følelser.

[...]

General Comment

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 11te Aarg. Nr. 146, 29.5.1837.


Teksten er et uddrag af en længere reportage fra den fest / det politiske møde, der blev afholdt af den liberale forening, 28. Mai Selskabet. Festen fandt sted på Skydebanen i København 28.5.1837 i anledning af seks-året for Stænderforsamlingernes / De rådgivende provinsialstænderforsamlingers oprettelse.
Festen havde siden 28.5.1832 været en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor liberalt-sindede danskere mødtes for at drøfte samfundspolitiske anliggender.

For at se reportagen i sin fulde længde, klik på Se original øverst på siden.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1837, Kjøbenhavnsposten 29.5.
Subjects
Idolizing Thorvaldsen · Thorvaldsen as a Danish National Symbol
Persons
H.N. Clausen · F.J. Hansen · Bertel Thorvaldsen
Last updated 27.11.2018 Print