Comment on March-April 1843

Samme historie bringes i søndagsbladet Forposten, se den satiriske avisreportage af 2.4.1843. Se mere om striden her.
Det er bemærkelsesværdigt, at de to fortællinger om striden ikke ikke stemmer overens mht. stridens kerne:
Hos Stampe tager sagen næsten udelukkende udgangspunkt i Thorvaldsens positur i Richardts maleri, som billedhuggeren ønskede ændret.
I Forposten handler sagen derimod om den samtidige tilstedeværelse af Adelgunde Herbst og Thorvaldsen i maleriet, som Stampe – ifølge Richardt – mente var “yderst upassende og forargelig” og derfor skulle Thorvaldsen fjernes fra maleriet.
Stampe nævner først nedenfor, at Herbst skulle have været gengivet i maleriet, men siger ikke noget om, at dette skulle have været problemet.
Richardts maleri kendes ikke i dag, så det vides ikke, om Herbst og Thorvaldsen begge var gengivet i det, eller om Thorvaldsen blev udvisket fra det.

Last updated 31.08.2019