Om genier og engle i Thorvaldsens kunst

Engle og genier i Thorvaldsens kunst

Både engle og genier er hos Thorvaldsen afbildet som bevingede væsener – de kan være fremstillet som små buttede drengebørn eller som smukke, purunge mænd. De er aldrig fremstillet som kvinder eller piger. Er der tale om unge engle, er de altid påklædte, mens unge genier oftest er afbildet nøgne eller halvnøgne. Som smådrenge er de som oftest nøgne uanset type.

Til Thorvaldsens fremstillinger af engle og genier kommer hele gruppen af Amor-fremstillinger, der specifikt viser kærlighedsguden Eros / Amor i forskellige situationer. Figuren er yderst hyppigt afbildet hos Thorvaldsen, men behandles altså ikke særskilt her.

Nederst i artiklen findes en oversigt i kronologisk form over Thorvaldsens engle- og geniemotiver samt over de tilfælde, der kan være svære at rubricere entydigt i den ene eller anden kategori.

Lidt forhistorie

Motivisk og idémæssigt er genier såvel som engle forbundet med antikkens såkaldte eroter og amoriner, dvs. små bevingede væsener, der virkede som sendebude for guderne og fulgte menneskene som skytsånder gennem hele livet. De antikke romerske genier (genii) var sådanne smådrengelignende skytsånder knyttet bl.a. til det enkelte menneske, og de anvendtes ofte som motiv på sarkofager og i arkitektoniske udsmykninger (f.eks. i form af de såkaldte reggifestoni, dvs. guirlandebærende genier, se fig. 1 og 2).

Campanarelief med Erot med guirlande. Romersk Vinget genie bærer en guirlande af frugt og blade
Fig. 1. Thorvaldsens eget eksemplar af et antikt romersk campanarelief forestillende en Erot med guirlande, H1114. Fig. 2. Skitse efter ukendt forlæg af Vinget genie bærer en guirlande af frugt og blade, C803v.

De små genier blev overtaget af de tidlige kristne som billeder på engle i f.eks. katakombmalerier og på sarkofager. I middelalderen blev det imidlertid snarere den voksne sejrsgudinde (græsk Nike, romersk Victoria), der dannede forlæg for englefremstillingerne, og de små drengebørn dukkede først for alvor frem igen i renæssancen og barokken under fællesbetegnelsen putti – både som billeder på engle i religiøse sammenhænge, på genier og såkaldte spiritelli (små svævende ånder forbundet med og med indvirkning på liv og vejrtrækning) samt på Amors (og Venus’) ledsagere, når fremstillingen gjaldt den jordiske kærlighed (dvs. egentlige eroter og amoriner).

Betydningsforskellen er (i hvert fald i princippet) stor mellem den fromme, religiøse opfattelse og den jordiske, i sidste instans løsslupne og orgiastiske betydning. Konteksten er derfor afgørende for afkodningen af motivets betydning, og det kan ved vage begreber om motivets kontekst selvsagt være svært eller umuligt at skelne den ene type fra den anden. Af samme grund er det også muligt for kunstneren at spille på begge associationer.

I kunsthistorikeren Charles Dempseys bog Inventing the Renaissance Putto omtales den genfødte renæssance-putto generelt som spiritello hos den italienske billedhugger Donatello (ca. 1386-1466), som har fået æren af at være den kunstner, der for alvor genoplivede og fornyede fremstillingen af de små oftest bevingede drengebørn i kunsten. Dvs. de er nærmere beslægtede med genier end med engle. Dempsey plæderer (i forlængelse af den tyske kunsthistoriker Wilhelm Bode (1845-1929)) for, at de har haft en afslappende, forløsende rolle, der svarer til satyrernes i det antikke græske drama – dvs. de nye putti har fungeret som en forholdsvis selvstændig modvægt til hovedfortællingens tunge, alvorlige og dramatiske indhold – i de græske tragedier eller i de mange fremstillinger af Kristi liv og de utallige gengivelser eller referencer til helgenhenrettelser.

Motiverne hos Thorvaldsen

Thorvaldsens værker har en kraftig overvægt af genier ift. engle. Faktisk kendes kun forholdsvis få værker med sikre englemotiver, og de skyldes primært bestillingen til Vor Frue Kirke og Slotskirken i København. Også relieffet Bebudelsen, A569 (fig. 3), fremstiller, qua sit litterære forlæg en engel, nemlig ærkeenglen Gabriel, men selv denne fremstilling kan ifølge Nanna Kronberg Frederiksens artikel Venus Priapus rent faktisk vise sig at være tvetydig, og kan dermed, trods det entydigt kristne udgangspunkt, befinde sig i mellemrummet mellem kristen og antik ikonografi.

Bebudelsen Flugten til Ægypten
Fig. 3. Thorvaldsens relief Bebudelsen, A569, med ærkeenglen Gabriel. Fig. 4. En beskyttende engel i typisk, påklædt udformning i Thorvaldsens relief Flugten til Ægypten, A571.

En anden tvetydig type kan muligvis ses i relieffet Barnets skytsengel, A596, der både kan opfattes som engel og klassisk forstået skytsånd, dvs. en beskyttende genius knyttet til det enkelte menneske, omend klædedragten klart ligger nærmest Thorvaldsens øvrige tækkeligt klædte englefremstillinger (fig. 5).

Barnets skytsengel
Barnets skytsengel, A596.

Hertil kommer flere relieffer med små bevingede putti, der i kraft af deres kirkelige kontekst generelt opfattes som engle frem for genier: Relieffet med den nuværende titel Tre svævende engle, jf. A555,3, der udgør den ene side på den firesidige Døbefont, jf. A555 (fig. 6), oprindeligt udført til Brahetrolleborg på Fyn, og to relieffer med guirlandebærende, svævende putti, udført som bestillingsopgave til alterbordet i katedralen i Novara, jf. Svævende engle, A590 og A591 (fig. 7 og 8). Disse blev udført netop med henvisning til, at man i Novara ønskede en variation over førnævnte døbefonts såkaldte gloria-relief.

Døbefont, Tre svævende engle Svævende engle
Svævende engle
Fig. 6. Det såkaldte gloria-motiv på Døbefont, A555,3, bestående af tre tætgrupperede putti eller engle. Fig. 7 og 8. De to relieffer med titlen Svævende engle, hhv. A590 og A591, udført til alterbordet i Domkirken i Novara efter inspiration fra gloria-relieffet.

Reliefferne til Novara-katedralen er kendetegnet ved, at stort set samtlige kønsorganer er dækket til, mens to andre putti-relieffer, der tidligere, fejlagtigt, er blevet anset for at være tilknyttet Novara-bestillingen, viser alt frem. Dette kan være en vigtig skelnen ift. Thorvaldsens religiøse og verdslige ikonografi.

Selvom en sekretær for Thorvaldsen i et brevudkast omtalte de guirlande-bærende Novara-putti som “sei angioletti con ghirlande” (seks små engle med guirlande), ligger de motivmæssigt meget tæt på et kaminrelief, hvor de der fremstillede putti kaldes amoriner, jf. A592 (fig. 9) – ikke engle. Dette kaminrelief har på sin side en tydelig sammenhæng med Thorvaldsens såkaldte Englefrise (fig. 10), i Christiansborg Slotskirke, København.

Tre amoriner Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander
Fig. 9. Kaminstykket med tre putti, kaldet Tre amoriner, A592. Fig. 10. Skitse til Englefrisen i Christansborg Slotskirke, Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander, C222.

Denne type af små putti var dog som nævnt allerede kendt i antikken som et yndet sarkofag- og simamotiv, jf. eksempelvis også det indledningsvist nævnte terracotta-fragment i Thorvaldsens egen antiksamling Campanarelief med Erot med guirlande, H1114 (fig. 1).

De guirlandebærende putti fremtræder altså ofte i en dobbeltrolle med et ben i både antik og kristen mytologi, som gør, at det ofte vil være konteksten, der afgør, om det opfattes som engle eller genier.

Opsummerende bemærkninger

Denne dobbelthed og kontekstafhængighed kan udstrækkes til Thorvaldsens behandling af engle og genier generelt, eftersom begge typer, som nævnt indledningsvist, i sidste instans begge griber tilbage til de græske eroter og romerske amoriner. Den førnævnte skelnen mellem fuld nøgenhed (jf. kaminfrisen) og tækkelig tildækning af kønsorganer (jf. Novara-katedralens alterbord) har formentlig været en betydningsfuld indikator for Thorvaldsen ift. at placere motivet primært i den ene eller anden kontekst, men det er, meget sigende, ikke konsekvent gennemført. Tvetydigheden eller åbenheden i Thorvaldsens fremstillinger af engle og genier er skal dermed ses i direkte sammenhæng med hans øvrige intellektuelle og attributrokerende ikonografi, jf. også referenceartiklen Attributrokering – et grundtræk hos Thorvaldsen.

Denne tilsyneladende ubesværede vekslen mellem religiøs og verdslig ikonografi peger på yderligere et problem, nemlig titlerne – for oftest er de titler, vi kender værkerne under i dag, senere opståede titler, og ofte har et værk i Thorvaldsens samtid været kendt under flere forskellige titler – se et eksempel på dette i referenceartiklen Fra genier til engle og tilbage igen. Med én titel fastlåses motivet i én læsning, hvilket på samme tid, i hvert fald umiddelbart, udelukker andre tolkninger. Hermed begrænses flertydigheden og den fra Thorvaldsens side formentlig helt bevidste vekselvirkning mellem antik og kristen mytologi. Når man læser titlerne i nedenstående oversigt, skal man derfor indtil videre tage i hvert fald nogle af titlerne med et gran salt og lade tvetydigheden råde.

Oversigt over Thorvaldsens englemotiver – børn

Værkfoto Værktitel
Kristi dåb Kristi dåb, A557, 1820
Kristi dåb Kristi dåb, A573, 1842
Hyrdernes tilbedelse Hyrdernes tilbedelse, A570, 1842
Juleglæde i himlen Juleglæde i himlen, A589, 1842

Oversigt over Thorvaldsens englemotiver – unge

Værkfoto Værktitel
Dåbens engel Dåbens engel, A110, 1823
Dåbens engel knælende Dåbens engel knælende, A781, efter 1823
Dåbens engel knælende Dåbens engel knælende, A112, 1827-28
Opstandelsen Opstandelsen, A561, 1835
Tro, håb og kærlighed Tro, håb og kærlighed, A599, 1836
Barnets skytsengel Barnets skytsengel, A596, 1838
Dommedagsengel Dommedagsengel, A593, 1842
Dommedagsengel Dommedagsengel, A594, 1842
Dommedagsengel Dommedagsengel, A595, 1842
Flugten til Ægypten Flugten til Ægypten, A571, 1842
Bebudelsen Bebudelsen, A569, 1842
Juleglæde i himlen Juleglæde i himlen, A589, 1842

Oversigt over Thorvaldsens mere tvetydige putti-motiver

Værkfoto Værktitel
To amoriner bærer en tredje i guldstol To amoriner bærer en tredje i guldstol, C563,79v, udateret
Vinget genie bærer en guirlande af frugt og blade Vinget genie bærer en guirlande af frugt og blade, C803v, udateret, muligvis mellem 1800 og 1804, jf. tegningsregistranten, THM.
Døbefont, Tre svævende engle Tre svævende engle, jf. A555,3, 1805-07
Tre amoriner Tre amoriner, A592, antagelig 1820
Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander, C221r, 1820
Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander, C222, 1820
Arkitekturskitser. Svævende engle Arkitekturskitser. Svævende engle, C221v, 1820
Svævende engle Svævende engle, A590, 1833
Svævende engle Svævende engle, A591, 1833
Musikkens genier synger Musikkens genier synger, A586, (tidligere kaldet Syngende engle), 1833
Musikkens genier spiller Musikkens genier spiller, A588, (tidligere kaldet Spillende engle), 1833

Oversigt over Thorvaldsens geniemotiver – børn

Værkfoto Værktitel
To amoriner. To dansende genier To amoriner. To dansende genier, C1106, udateret
Dagen Dagen, A370, 1815
Parcerne Parcerne, A366, 1833
Nemesis med straffens og belønningens genier Udsnit af Nemesis med straffens og belønningens genier, A364, 1834
Poesiens genius Poesiens genius, A532, 1838-42
Tragediens genius Tragediens genius, A533, 1838-42
Komediens genius Komediens genius, A534, 1838-42
Musikkens genius Musikkens genius, A535, 1838-42
Dansens genius Dansens genius, A536, 1838-42
Statsstyrelsens genius Statsstyrelsens genius, A537, 1838-42
Krigens genius Krigens genius, A538, 1838-42
Søfartens genius Søfartens genius, A539, 1838-42
Handelens genius Handelens genius, A540, 1838-42
Lægekunstens genius Lægekunstens genius, A541, 1838-42
Havekunstens genius Havekunstens genius, A542, 1838-42
Agerdyrkningens genius Agerdyrkningens genius, A543, 1838-42
Astronomiens genius Astronomiens genius,, A544, 1838-42
Religionens genius Religionens genius, A545, 1838-42
Syv genier Syv genier, A546, 1838-42
Seks genier Seks genier, A547, 1838-42
Tre genier Tre genier, A153, 1842
Nyårets genius Nyårets genius, A548, 1840
To genier bekranser kunsten og videnskaben To genier bekranser kunsten og videnskaben, A610, 1843

Oversigt over Thorvaldsens geniemotiver – unge

Værkfoto Værktitel
A genio lumen (Kunsten og lysets genius) A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517, antagelig senest 1808
A genio lumen (Kunsten og lysets genius) A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A518 (originalmodel), marmorversion A828, 1808
Lysets genius Lysets genius, A519, 1814
Gravmæle over Jacqueline Schubart Gravmæle over Jacqueline Schubart, A704, 1814
Livets og dødens genier Livets og dødens genier, A158, antagelig 1815-19
Svævende kvinde og dødens genius Svævende kvinde og dødens genius, A625, antagelig 1818
Livets og dødens genier Livets og dødens genier, A157, antagelig 1825
Dødens genius til gravmæle over Wlodzimierz Potocki Dødens genius til gravmæle over Wlodzimierz Potocki, A626 (marmorversion), originalmodel A627, 1829-1830
Poesiens genius Poesiens genius, A131 (marmorversion), originalmodel A134, 1831
Poesiens genius Poesiens genius, A526, 1835
Poesiens genius Poesiens genius, A136, 1836
Lysets genius med Pegasus Lysets genius med Pegasus, A327, 1836
Statsstyrelsens genius Statsstyrelsens genius, A530, 1837
Retfærdighedens genius Retfærdighedens genius, A531, 1837
Genier for maleri, arkitektur og billedhuggerkunst Genier for maleri, arkitektur og billedhuggerkunst, A525, 1843
Poesiens og harmoniens genier Poesiens og harmoniens genier, A528, 1843
Malerkunstens genius Malerkunstens genius, A520, 1843
Bygningskunstens genius Bygningskunstens genius, A521, 1843
Billedhuggerkunstens genius Billedhuggerkunstens genius, A522, 1843
Genius Genius, A785, 1843
Billedhuggerkunstens genius Billedhuggerkunstens genius, A523, 1844
Billedhuggerkunstens genius Billedhuggerkunstens genius, A524, 1844
Poesiens genius Poesiens genius, A527, 1844
Fredens og frihedens genius Fredens og frihedens genius, A529, 1844

Referencer

  • A Guide to Thorvaldsen’s Museum, København 1871, p. 7 og p. 18-19.
  • Julie Lejsgaard Christensen & Kristine Bøggild Johannsen: Thorvaldsen’s Ancient Terracottas, København 2015, p. 121-122, kat.nr. 68.
  • N. Dalhoff (ed.): Jørgen Balthasar Dalhoff: Et Liv i Arbejde, bd. 1-2, København 1915-16.
  • Charles Dempsey: Inventing the Renaissance Putto, Chapel Hill & London 2001.
  • Nanna Kronberg Frederiksen: Venus Priapus, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2015.
  • Edmund Gosse: On viol and flute, London 1873, p. 134-136.
  • James Hall: Dictionary of Subjects and Symbols in Art, London 1984.
  • Jørgen Birkedal Hartmann & Klaus Parlasca: Antike Motive bei Thorvaldsen. Studien zur Antikenrezeption des Klassizismus, Tübingen 1979, p. 183-184.
  • Ludvig Müller: Thorvaldens Museum. Tredie Afdeling. Oldsager. Første og andet Afsnit, København 1847, p. 112, kat.nr. 114.
  • Ludvig Müller: Thorvaldens Museum. Første Afdeling. Thorvaldsens Værker., København 1848, p. 68, kat.nr. 585-588.
  • Thiele 1848, p. 99-100.
  • Thiele IV, p. 264 (1856).
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1848.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1849.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1851.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1852.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1856.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1858.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1861.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1866.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1871.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1877.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1881.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1886.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1895.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1898.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1902.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1910.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1916.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1920.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog for de Besøgende, København 1921.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1922.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1923.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1925.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1927.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1930.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1932.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1947.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog 1947. Med Rettelser, (findes på Thorvaldsens Museums bibliotek).
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1951.
  • Thorvaldsens Museum. Haandkatalog, København 1959.
  • Thorvaldsens Museum. Katalog, København 1975.

Omtalte værker

A112 A370 A157 A153 A570 A530 A531 A828 A364 A520 A522 A528 A110 A781 A366 A589 A704 A561 A557 A518 A590 A591 A555_3 A596 A524 A134 A131 A517 A573 A627 A569 A571 A586 A588 A523 A626 C221r C222 A592 C803v A535 A532 A548 A625 A529 A136 A521 A533 A534 A536 A537 A538 A539 A540 A541 A542 A543 A544 A545 A546 A547 A525 A527 A526 A785 A158 A519 A610 C1106 C221v C563_79v A593 A599 A594 A595

Sidst opdateret 09.12.2022